Rejsebeskrivelser

En vild oplevelse at se en grøn havskildpadde lægge æg på Playa Nombre De Jesus i Costa Rica.

Vi bookede en tur for at komme ud og se skildpadder. Vi var ikke helt klar over hvad det egentligt indeholdt. Skulle vi se dem ligge på stranden, kravle op i sandet eller hvad. Vi regnede med at det ville være på Playa Grande. Vi var dog så godt forberedt at vi havde taget gummisko på.

Warren Jr. som var vores guide hentede os på hotellet og vi samlede endnu et par op. Vi fik kort fortalt at vi skulle køre ca. 50 minutter og når vi kom frem skulle vi gå gennem små skovstier for at komme til stranden. Ved Playa Grande kan man parkere lige ved stranden, hvilket gør det let tilgængeligt. Derfor er det ikke det rigtige sted, da der er for lidt respekt i forhold til lyd og lys. Tilgengæld er der strande nord hvor man skal gå for at komme dertil. Guiderne i de forskellige grupper taler sammen og koordinere hvad de ser. Den guide der finder en skildpadde der vil lægge æg har førsteretten til at organisere grupperne af spændte turister.

Ud af Tamarindo og på vejen igen. Efter et 40 minutter til højre af de velkendt grusveje – ja men huller. Vi når frem til skovstien og bliver udstyret med lygter. Der er bulder mørkt men mange lyde. “Hold jer på stierne for her er klapperslanger og andre gode kryb”. Da vi når frem og kan høre vandet bruse skal vi slukke lygter og det er kun guidens røde lygte der må bruges. Alt andet lyd og lys skal pakkes væk. Vi kan se en anden gruppe på stranden Playa Nombre De Jesus og guiden snakker med ham over walkie. De har spottet en grøn havskildpadde hvis skjold nok har været en meter fra hale til hoved. Den var ved at grave sin rede ud og det var kun guidens røde lys der måtte bruges.

Alt skulle være roligt indtil hun var begyndt at lægge æg. Når hun er klar til det og starter går hun i en slags trance og bliver ikke forstyrret af at der tages fotos, selvfølgelig uden flash. Guiden gravede frit bagtil så det var tydeligt at se hende lægge æg. En skildpadde af denne type lægger op til 60 æg på en gang. Fra skildpadden kommer ud af vandet, får lavet sin rede, lagt æg, kamufleret sin rede til hun er tilbage i vandet går der op til halvanden time.

Alt gik roligt til og og det blev organiseret så alle kunne kigge og tage billeder. Først en kort runde, derefter runde 2 og efter den var der god plads for dem der ville have lidt mere.

Det var en fantastik oplevelse at se hvordan det foregår. Vi havde ikke forestillet at vi skulle se denne proces med æg der lægges i reden i sandet. Efter hele dette sceneri gik vi retur over stranden og så spor fra en stor skildpadde der havde været oppe og vende på stranden og retur til vandet. Bredden mellem sporerne fra lufferne var vel på størrelse med en lille traktor. WAU

Der var flere end receptionisten til at byde os velkommen. Værelset var ikke klart endnu så vi blev budt 2 velkomst øl vi kunne nyde ved poolen. Det gjorde vi sammen med huskatten og over hoved på os sat han leguanen og gjorde sig lækker for kameraet. Senere dukkede 2 hunner op som var noget mindre.

Der er mange kontraster i Costa Rica og Tamarindo er en af dem. Vi er kommet fra stille og rolige omgivelser hvor der er stille klokken 20 hver aften. Det er så noget anderledes i Tamarindo som må siges at være at sammenligne med Ibiza. En strand og badeby hvor priserne er skruet op, strandsælgere og alverdens ting og sager. Det sælges solbriller og du tilbydes marijuana af samtidig. Det kan lugtes overalt i byen. Om aften forvandles den til en stor unga-bunga-fest og den ene bar efter den anden kæmper om at spille højest.

Der er en hovedfærdselsåre ind til byen og der er kø begge veje. Vi var booket ind på en godt lille hotel Ten North midt i byen. Et lille fint sted med 16 værelser, en pool i midten af det og et lille relax område med strandsand.

Alle priser er skruet op i forhold til de andre steder vi har været. Den lille krukke vi købte på vejen hertil for 5 mill, sælges i byens kunstbutikker for ikke under 15 mill. Bortset fra ung-bunga-festen så rummer byen en lang god strand hvor surfing er det store hit. Bølgerne kan også blive ganske høje. Her tidevand og det er vildt at se hvor hurtigt det skifter. Om aften stimler folk til stranden for at se solen gå ned i Stillehavet.

Samara Palm Lodge er ejet af Brigitte fra Schweiz og Lothar fra Tyskland hvilket også afspejlede sig på gæsterne. Der var mange gæster fra Tyskland. Nu var det tid til at tjekke ud, men nåede lige en tur på savannen for at kigge efter fugle. Den savanne/mark har mange fugle der kommer forbi. Det er blevet til Black hawk(sort våge), black vulture(ravnegrib), crested caracara(stor caracara), laughing falcon(latterfalk), tricolored heron(trefarvet hejre), og en masse andre småfugle.

Pakket, klar og Auf Wiedersehen til Brigitte turen går nu mod Tamarindo. Det vare meget fristende at tage kystvejen, men den skulle tilsyneladende være en grusvej og estimeret til +3 timer så vi valgte de lidt større veje gennem Nicoya og Santa Cruz. Et enkelt stop på vejen ved Guaitil Artesanía Tienda en ældre indianerne kvinde solgte os en lille krukke til 5 mill(50,-kr).

En lille formiddagsafstikker fra Sámara til den lille by Islita. Nu har vi jo lært vejene at kende, så selvom der kun var 21 kilometer til Islita så tog det godt en time at køre turen. Kringlet op og ned og huller i grusvejene, men fantastik natur igen med view ud over Pacific Ocean.

Punta Islita er en lillebitte flække hvor kun en enkelt vej går igennem. Landsbyen har huse og vægmalerier med naive malerier og mosaikker. Der laves meget kunst i området og det ses alle steder. Skolen nyder godt af mosaikker på vægge. Der er et lille kunstmuseum hvor de lokale udstiller der håndværk. Alle materialer stammer fra området. Selvom det er et museum, er alt til salg. Vi to stykker kunst der fortæller lidt om Costa Rica.

Byen er indrammet af klipper, hvilket skaber en halvmånebugt. Den er opkaldt efter det lille landområde, der bliver til en ø ved højvande.

Efter at have købt en vand i det lille supermarked vendte vi bilen og kørte mod Playa Islita. Klokken var ikke ret meget så stranden var næsten tom for mennesker men bølgerne tog sig ikke af det. Der var høje bølger godt kan vælte en omkuld. Det var muligt at snorkle en smule, men sigtbarheden er ikke særlig god på grund af det urolige vand.

Temperaturen har ikke ændret sig så det med at ligge på stranden er for de hårdkogte, vi nød badeturen og kørte videre mod Playa Carrillo som er nabostrand til Sámara. Playa Carrillo udmærker sig ved at der ikke er restauranter, kiosker, toiletter eller souveniershops. Der er kun strand med lækkert blødt sand og palmer. Det er let at komme dertil da vejen ligger bag palmerne og følger stranden. Det er ikke sådan at man slet ikke kan få noget. Der er folk der sælger drikkevarer og lidt let mad fra deres små ladcykler.

Da vi var i bjergene var vejret meget omskifteligt, dog mest godt med sol og ind imellem en smule støvregn. Derimod i Sámara er det mere stabilt.

Vejrudsigten passer meget godt med det termometer der hænger i skygge på lodget. Det viser omkring 29 grader i skyggen men når du sidder eller går i solen føles det som 35 grader. Vand og luft temperatur følges ad. Pacific er næsten 29 grader varmt og helt inde ved stranden føles det en smule varmere. Det er lige til at holde ud og skønt med bølgerne der kommer ind. Til sammenligning med Monteverde hvor vi kommer fra er der stor forskel.

Der er tidevand her i Sámara og i dag omkring middag var der lavvandet og seks timer senere var vandet steget med ca. 2,2 meter. Vi troede vi skulle gå langs stranden, men måtte gå en anden vej da vandet var steget så højt at vi ikke kunne passere den flod der løber ud i havet. Til formiddag var der ingen problemer med at gå langs stranden.