Så kommer den kedelige del af det hele. Det er sjældent fedt at skulle hjem, og vi kan se frem til en lang tur og dette bliver det sidste indlæg for Costa Rica.
Hjemrejseplan med Air Canada
AC956, San Jose 18. jan. 2023, 09:55 – Toronto 18. jan. 2023, 16:00 (5 hrs 05 min.)
AC854, Toronto 18. jan. 2023, 18:25 – London 19. jan. 2023, 06:30 (7 hrs 05 min.)
SK502, London 19. jan. 2023, 09:55 – Copenhagen 19. jan. 2023, 12:50 (1 hrs 40 min.)
Så nåede vi storbyen og det var endnu en kontrast til alt det vi har set. En gåtur ned af gågaden Avenida Central men gadesælger, lotterisælgere, gøglere, tiggere, butikker der kunne minde om en tombola på Dyrehavsbakken og andet godtfolk. Den ene overdøver den anden. Butikkerne er mangfoldige men rigtig mange der kunne minde om plastikudgaven af Tigerbutikken i Danmark.
Der er mange mennesker alle steder og der der er politi på mange gadehjørner til at holde orden.
Skulle man gå og få lyst til flæskesværd er dette en mulighed. Her taler vi ikke om små poser med hele rygstykker som ligger og venter i slagterens salgsdisk.
På hjørnet ved Calle 6 ligger San José Central Market som er et marked i en overdækket bygning. Her findes alt i de meget små boder. Lige fra souveniers, topperware til husholdningen, friskt madvare af alle slags og spisesteder. Stedet er en oplevelse men en smule uoverskueligt med meget smalle gange. Det kunne være en scene for en James Bond film hvor der kunne foregå en jagt.
Avenida 4 er også en gågade og på hjørnet ved Calle 2 ligger Parque Central de San José hvor der også sker en masse. Køb en kopkaffe og se hvordan mennesker hele tiden glider forbi. Er du til at fodre duer er du kommet til rette sted. Som nabo til parken ligger Katedralen Metropolitana de San José, som er en stor flot kirke der er åbent for et kig.
San José er hovedstaden og den største by i Costa Rica. Byen ligger centralt i landet, på et højdedrag omkring 1.170 meter over havoverfladen. Den centrale del har omkring 366.000 indbyggere, men tæller man omegnen med er det over en million indbyggere.
For at være længere tid i San José skal man nok være udpræget bymenneske. Den er OK til at lande i efter en lang flyvetur og centralt når man skal videre ud på eventyr.
Denne enkle eftermiddag var rigeligt for os og må nok erkende at byen for os kun opfattes som transit by.
Tiden begynder at rinde ud at vi forlader Ten North i Tamarindo. Vores sidste destination er hotel Presidente i San José hvor vi også startede det hele. Vi havde besluttet os for at spise morgenmad tidligt køre afsted mod storbyen. Ruteplanen siger 259 kilometer og lidt over 4 timer. Men det har vi jo lært os her i landet. Denne rute var dog med gode veje og jo tættere San José vi kom jo bedre blev de. Det sidste stykke på betalingsveje.
Vi gjorde holdt ved den søde dame der solgte kunst og fik handlet lidt mere. Hun var glad for at se os igen og vi var glade for at kunne støtte og selvfølgelig spare penge i forhold til de opskruede priser i turistbyerne.
Med lidt tissepause en kop kaffe og tankning af bil var vi fremme ved hotel Presidente kl. 13.30 og kunne tømme bilen så den kunne blive hentet senere på dagen. Du milde himmel vi var landet lige midt i en storby med det sådan en bringer med sig.
Tamarindo er den største udviklede strandby i Guanacaste. Hovedattraktioner i området er surfing og økoturisme. Vesterhavet kan noget med med bølger, men i Tamarindo er det store bølger, så det er ikke underligt at byen rummer masser af surferturister. Det er vildt som vandet kan se fladt ud og pludselig rejser meter store bølger sig. Der ligger mange både i bugten til Tamarindo og ind imellem er bølgerne så høje at man ikke kan se selv de højeste både. Stranden er lang så der er altid et eller andet sted hvor det er fint at bade, man skal dog huske på at der er tidevand og mange understrømme.
Selvom der er store bølger er det stadig fantastisk at vandre i strandkanten og finde skaller.
Man skulle ikke tro det, men der er mangoveskov lige i vores baghave. Vi fik hotellet til at booke en tur til $35 per person og blev afhentet på hotellet kl. 10. Der var kun et andet par med så det var næsten som en privat tur.
Vi blev kørt 5 minutter til floden Estuary Playa Grande som er en del af nationalparken Marino Las Baulas de Guanacaste. En lille jolle med plads til 10 personer lå klar, så fint med plads og fin udsigt da vi stævnede op af floden.
Der blev hurtigt tydeligt at vi var på vej i mangroven med alle træer der stikker deres rødder i vandet. Der gik heller ikke længe før vores chauffør og nu kaptajn kunne peger flodkrapper, fugle og særlige træer ud.
Efter at have sejlet lidt blev vi sat i land hvor der vokser Tamarindotræer og det er i dem Howleraberne holder til. Vi ankom midt i deres morgenluft, for oppe i trætoppene lå den henslængt over alle grenene.
Turen gik videre, floden blev smallere og skoven tættere. Lydene tog til med fugleskrappen og kvidren. Der var en ekstra skrappen fra fugle som viste sig at være Yellow-naped amazon papegøjer. De havde rede i et gammelt træ. Vi kom ret tæt på.
Umiddelbart efter fik vi indfriet vores andet ønske om at se krokodillerne. Inde mellem rødder og strå kunne vi se ryggen af en krokodille. Det skulle vise sig at blive bedre for tid tid efter hvor floden ikke var meget bredere end båden lå den der, som om den ventede på os. På bredden i solen med åben mund og skarpe tænder. Wau det var fint at se.
Inden båden blev vendt rundt anrettede kaptajnen frisk ananas og uddelte vand som vi kunne nyde på tilbagevejen. Det blev gensyn med både krokodille og papegøjer. Ved bredden var en stor han leguan ved at gøre kur til en som som kun var halvt så stor.
Efter 2 timer var vi tilbage til start hvor floden munder ud i Stillehavet og er skillelinjen mellem Playa Tamarindo og Playa Grande.
Vi troede at vi ikke ville komme til at se flere aber nu hvor vi var kommet til en by med fest og ballade. Meeeen – vi blev holdt længe vågne om aften og tidlig morgen brølede hanaben. Det er nu hyggeligst med morgenvækning end at blive lagt i seng med unga-bunga-musik.
Howler aberne kravlede rundt i træerne lige over hotellet. De var på tree-top-tour og brugte el-ledningerne til at komme videre til nye træer i nærheden.
Bare en lille slendre tur ned af stranden for at finde lidt skaller og søpindsvin. Turen gik syd af Playa Tamarindo og ud forbi pynten Punta San Franscisco og videre til Playa Langosta. Tidevandet var ved at trække sig tilbage og for hvert skridt vi tog kunne det ses. Der blev hurtig puttet skaller og andre fine ting i posen. Lige inden Punta San Frasisco var der “tag selv bord med sushi”. Pelikaner og Terner var i gang med at tage for sig af retterne i vandet. Pelikanerne lå vi vandet og når de var klar fløj de op, sonderede og tog et kamikazedyk for at nappe en fisk. Ternerne tog også kamikaze men gik direkte på vingerne igen. Fantastisk syn. Turen endte med at blive på 6 kilometer i strandkanten.
