Blog Image

Rejsebeskrivelser

Sidste destination – San José

Costa Rica 2022 Posted on 17 jan, 2023 18:00:19

Så nåede vi storbyen og det var endnu en kontrast til alt det vi har set. En gåtur ned af gågaden Avenida Central men gadesælger, lotterisælgere, gøglere, tiggere, butikker der kunne minde om en tombola på Dyrehavsbakken og andet godtfolk. Den ene overdøver den anden. Butikkerne er mangfoldige men rigtig mange der kunne minde om plastikudgaven af Tigerbutikken i Danmark.

Der er mange mennesker alle steder og der der er politi på mange gadehjørner til at holde orden.

Skulle man gå og få lyst til flæskesværd er dette en mulighed. Her taler vi ikke om små poser med hele rygstykker som ligger og venter i slagterens salgsdisk.

På hjørnet ved Calle 6 ligger San José Central Market som er et marked i en overdækket bygning. Her findes alt i de meget små boder. Lige fra souveniers, topperware til husholdningen, friskt madvare af alle slags og spisesteder. Stedet er en oplevelse men en smule uoverskueligt med meget smalle gange. Det kunne være en scene for en James Bond film hvor der kunne foregå en jagt.

Parque Central de San José og Katedralen i baggrunden

Avenida 4 er også en gågade og på hjørnet ved Calle 2 ligger Parque Central de San José hvor der også sker en masse. Køb en kopkaffe og se hvordan mennesker hele tiden glider forbi. Er du til at fodre duer er du kommet til rette sted. Som nabo til parken ligger Katedralen Metropolitana de San José, som er en stor flot kirke der er åbent for et kig.

San José er hovedstaden og den største by i Costa Rica. Byen ligger centralt i landet, på et højdedrag omkring 1.170 meter over havoverfladen. Den centrale del har omkring 366.000 indbyggere, men tæller man omegnen med er det over en million indbyggere.

For at være længere tid i San José skal man nok være udpræget bymenneske. Den er OK til at lande i efter en lang flyvetur og centralt når man skal videre ud på eventyr.

Denne enkle eftermiddag var rigeligt for os og må nok erkende at byen for os kun opfattes som transit by.



Sidste etape på egen hånd

Costa Rica 2022 Posted on 17 jan, 2023 13:30:53

Tiden begynder at rinde ud at vi forlader Ten North i Tamarindo. Vores sidste destination er hotel Presidente i San José hvor vi også startede det hele. Vi havde besluttet os for at spise morgenmad tidligt køre afsted mod storbyen. Ruteplanen siger 259 kilometer og lidt over 4 timer. Men det har vi jo lært os her i landet. Denne rute var dog med gode veje og jo tættere San José vi kom jo bedre blev de. Det sidste stykke på betalingsveje.

Vi gjorde holdt ved den søde dame der solgte kunst og fik handlet lidt mere. Hun var glad for at se os igen og vi var glade for at kunne støtte og selvfølgelig spare penge i forhold til de opskruede priser i turistbyerne.

Med lidt tissepause en kop kaffe og tankning af bil var vi fremme ved hotel Presidente kl. 13.30 og kunne tømme bilen så den kunne blive hentet senere på dagen. Du milde himmel vi var landet lige midt i en storby med det sådan en bringer med sig.



Billeder fra Tamarindo

Costa Rica 2022 Posted on 17 jan, 2023 09:00:42