Nu havde jeg trænet og vi havde været på tur til Markot cave da vi var på Koh Mook. Her på Mali Kradan var der fri afbenyttelse af kajakker, padleboard og snorkle grej. Så hvorfor ikke se hvad armene kunne holde til.
Først skulle der pakkes grej og om bag husene for at se om ikke der lå noget reb. Meget smart at have med hvis kajakken skulle for tøjres til et eller andet alternativ når jeg skulle snorkle.
Drømmen var at padle ud til nordspidsen af øen selvom det måske var lidt ambitiøst. Alt var klart og trackeren startet, ellers vil ingen jo tro at jeg havde været derude.
Tidevandet var fint og ved at stige. Det betød jeg kunne sejle henover klippestykker som jeg ellers skulle have været udenom. De første 500 meter kunne godt mærkes i skulder og nakkemuksler, men der var ikke noget med at give op.
Vandet er turkist, krystalklart og man kan se hvad der sker på bunden. På denne del af øen kan man ikke komme til uden at komme fra vandsiden. Det betyder at de små strande der ligger mellem sten og klipper ligger øde hen. Jeg var tidligt ude så jeg havde hele kysten for mig selv.
Jeg var kommet et godt stykke og armene klarede det meget godt og var ikke så presset mere. Et lille bitte stykke strand dukkede op. Da jeg startede lignede det en kajak der lå fortøjret, men det viste sig at være denne lille sandoase. Den blev brugt til et lille hvil inden jeg fortsatte, måtte jo nå spidsen.
Der var ikke langt igen og jeg kunne også mærke på vandet at der var mere strøm. Jeg sejlede ind mellem klipperne og fik fortøjret kajakken til et stykke træ der var drevet ind og sad fast i klipperne.
Min tanke var at der hvor vandet mødes fra begge sider af øen måtte der være lidt strøm og derfor måske noget spændende at se på. Der var ikke sønderligt meget mere end på husrevet og jeg lå i overfladen og bemærkede at strømme tog mig hurtigt ud af. Jeg måtte hellere vende om inden det blev for kraftigt og svært at komme ind igen.
Det der ikke var at se ude, så jeg da jeg kom ind mellem klipperne. Jeg fik øje på halen af en mindre stingray, som lå godt gemt under en klippe. Jeg kom rundt om for måske at kunne se den forfra, men den var ikke synlig. Jeg dykkede ned og kunne kigge ind på ryggen af den.
Men den oplevelse var det vist ok at vende kajakken og komme tilbage. Nu var det op af formiddagen og jeg mødte enkelte kajakker på vejen.
Da jeg rundede pynten ved resortet var jeg ved at være træt, men der var krudt nok til at gives den gas de sidste meter så jeg kom op på stranden med snuden.
Turen havde taget 2,5 time og der var tilbagelagt 4,3 kilometer på den smukke kyststrækning.
