Hoved attraktionen må helt klart være at snorkle fra stranden og ved de klipper der er. Øen er ikke ret stor men det er ikke muligt at komme hele vejen rundt på gåben. Vil man rundt øen er det kajak og det tager omkring 3 timer. Der er enkelte steder man kan gå om til Mali Beach og Sunset Beach. Ellers foregår det på stranden hvor de forskellige resort ligger. Der er et enkelt Minimarked som er mindre end vores værelse, men man kan få det mest nødvendige en turist skal bruge.

Øen er meget populær for dagsturister som kommer for at snorkle, men der holder sig mest i den sydlige ende hvor der er gode snorkle muligheder. Vi er forundret over hvor mange dansker vi allerede har hørt her på øen. Vi har mødt flere her end alle de andre steder tilsammen.

Med de få ting man kan lave så skal vi nok få set det hel. Få trådt vores fodspor på alle stier og set solnedgang fra begge Sunset strande. Kajakker og snorkling bliver det som vi kommer til “at spilde” tiden på. Men det er da heller ikke så tosset.

Vores første store udfordring var at sidde med fødderne i sandet og finde på noget frokost og samtidig nyde udsigten. Menukortet var stort og vandet var imponerede flot. Det lykkedes og vi kunne også koncentrere os om at spise vores mad.

Første aktivitet kunne tage sin begyndelse og den forløb ikke ret godt. Vi lånte et padleboard og ville sejle ud til husrevet. Men det kunne ikke holde til os begge to. Det viste sig senere at det var fyldt med vand. Men vi kom ud til revet og her var der masser at se på. Det skule nok blive godt med snorkling her på øen.

Anden aktivitet blev en gåtur ned af stranden, hvor vi kom forbi det lille minimarked og kunne ikke dy os for at tage en is med i hånden. Kort efter er Koh Kradan pier som blot er en flydebro bådene kan ligge til ved. Øen er en del af Hatchaomai Nationalpark og hvis man ikke bor på øen betaler man 200 Bath i fee for at komme i land. Længere henne af stranden Ao Nieng holder rangerne fra nationalparken til og der er livreddere på et stykke. Det er første gang vi har set livredder på strandene og først senere har vi fundet ud af at det er det stykke af revet som dagsturisterne kommer og snorkler. Vi fortsatte til det ikke var muligt at komme videre, det er også her det sidste resort ligger. Vi vendte rundt og kunne tage hul på sidste aktivitet denne dag. Fra vores Mali Kradan til enden af stranden er der 2,15 kilometer at gå. Man kan kun gå turen ved lavvande, ellers skal man ind gennem skoven hvor der er en sti bagom til Ao Nieng Beach resort.

Tredje aktivitet var at gå de 7 minutter om på vest siden af øen. Igennem en lille junglesti uden stigninger, men med tæt buskads. Der ligger stranden Mali Beach og herfra kan man se solnedgangen. Måske det er det eneste den strand bliver brugt til, for allerede inden man nåede helt ud i sandet skulle man vade i plastaffald som bestod og rigtig mange plastflasker, alverdens forskellige badesko og sandaler og flamingo som er drevet i land. Det var så bagsiden af medaljen og man kan undre sig over at der ikke bliver taget hånd om det. Stranden er i øvrigt vestvendt så der er hele tiden bølger der slå ind. Men vi kom i mål at fandt et fint sted at sidde. Der var ikke ret mange der havde fundet dertil. Solen skulle gå ned 18.24 og klokken 18.20 ramte den horisonten og tiden passede med at den forsvandt ned bag horisonten. Vi skyndte os retur for allerede inde på stien begyndte det at blive lidt dunkelt.

Vi kunne slutte dagen i restauranten hvor vi igen blev præsenteret for det store kort. Vi kunne også konstatere at priserne var en del højere end vi havde været vant til. Vi brugte 1100 Bath på at spise aftensmad som eller har ligget mellem 6-800 Bath. Vi skyndte os at få sovet vi skulle op og se solopgangen.