Blog Image

Rejsebeskrivelser

On the wave again

Egypten 2019 Posted on 23 okt, 2019 08:56:27
Little Brothers

Så forlader vi Brothers Island og vi er lovet en lang sejltur på 12 timer. Den skulle ikke være lige som den sidste da vi skal sejle med bølgerne. Vi er helt uden for mobildækning, så Bundesliga fodbold på satellit TV er da fint.
Klokken 5.30 begyndte båden at tage farten af efter 13 timer og 48 minutter. Vi har tilbagelagt 86 kilometer i en blid vuggen. På med kluns, altså bare en T-shirts og shorts, og så op på soldækket og sige godmorgen til kaptajnen.

Fyrtårnet på Daedalus var lige foran os og solen tæt på at stå op. Det er egentlig ikke en ø, men er rev hvor der er bygget et hus med et fyrtårn.

Daedalus Island med fyrtårnet fra 1931 bygget af Egypter og Englændere.

Solen forlod horisonten og begyndte sin opstigning. Vi kunne gøre klar til vores nedstigning på første morgen dyk. Mon det var i dag vi skulle se hammerhajer?



En Morten Larsen

Egypten 2019 Posted on 23 okt, 2019 08:43:00

Godt trætte efter frokost måtte jeg lige lave en Morten Larsen alias mr. Sunnyboy. Når vi er på tur og der er pause finder han altid et spot på 40×190 cm og smider sig i solen. Olien smurt godt ind og området er fredet. Gud nåde trøste den som skygger, får sand til at hvirvle op eller sprøjter med vand. Der skal suges af solens vitaminer.



Little Brothers

Egypten 2019 Posted on 23 okt, 2019 08:13:36

Morgen dyk med store forventninger for nu var vi i hammerhaj farvand. Der var ret store bølger da vi drog af sted med zodiac. Vi skulle ned med negativ opdrift, hvilket betyder ingen luft i BCD, men direkte under overfladen.

Safetystop

Vi kom hurtigt ned på 35 meter og spejdede i ud i det blå efter noget stort, mens vi drev med strømmen tilbage mod båden. Et par revhajer svømmede forbi i passende afstand. Ingen hammerhajer i sigte så det blev til et dyk langs revet med dets mylder af liv.

De næste 2 dyk lignede det første. Forskellen var blot at vi dykkede fra båden og sluttede på båden. Der var pænt meget strøm da vi skulle op 2. gang og lige som vi var ved vores båd startede nabobåden motoren og vi kom i ekstra meget modstrøm. Vi nåede lige at tage fat i roret og kunne vente til der var ro på til at komme op. Mens vi hang der kiggede en Longimanus lige tæt forbi.

Longimanus

Ingen hammerhajer, men vi fik vores dybderekord på 48 meter for at finde dem. Hvad vi ikke havde forventet at se var en Manta Ray. Det var desværre ikke mens vi var vi vandet. Den gled forbi båden mens vi sad og slappede af. Delfiner fik vi et glimt af då vi sejlede af sted.



En båd der gynger

Egypten 2019 Posted on 23 okt, 2019 04:44:39

Kl. 19.30 blev fortøjningerne sluppet fra Ras Torombi og kursen sat mod Brothers Island. Turen ville tage mellem fem og seks timer så vi skulle sejle om natten. Der var rimeligt med piv på og hvide toppe på bølgerne.

Vi gik til køjs og faldt hurtigt i søvn til den vuggende skude. Kursen gik stik ud fra land og al forbindelse til omverden forsvandt.

Til midnat vågnede vi begge for nu gyngede det ikke bare. Det var en rutchebanetur uden lige. Bølgerne var taget til og slog mod siden. Det var lidt svært at falde i søvn igen.

Med et tog rutchebaneturen af og motoren blev næsten stille. Klokken var 01:20 og der var lamper at se uden for vinduet. Jeg fandt min badekåbe og gik på soldækket hvor kaptajnen gav mange hurtige ordre. Det var ikke dårligt at komme op og få lidt frisk luft.

Vi var nået til øen Little Brother som ikke er større end en lille fodboldbane. I horisonten kunne man se fyrtårnet på Big Brother.
Kaptajnen var ved at dirigere folkene i Zodiacen for at finde fortøjringsstederne på øen. Der lå tre på i forvejen så der skulle manøvreres for at få os på plads. Det lykkedes efter noget der ligner 3 kvarter.

Little Brothers midt ude i det røde hav

Båden lå nu rimeligt og gyngede en smule og det var muligt at få et par timers søvn inden briefing kl. 6.00



Check dive ved Ras Torombi

Egypten 2019 Posted on 18 okt, 2019 17:35:20

Som vanligt skal vi lige gennem et check dive. Er grej i orden, kan vi dykke og kan vi komme op igen. Efter 20 km sejlads lagde vi for anker ved revet Ras Torombi.

Guiden Jonas gav en lang og grundig briefing på tysk og vi fik den korte version på engelsk bagefter.

Det blev til to lette dyk hvor sigtbarheden var rigtig fin. Små stingray, muræner, titan triggerfish, scorpionfish og en kælen skildpadde kom forbi vores vej.

Ras Torombi på Google maps

Vi er to grupper og den anden gruppe nåede at spotte en søko lige under båden.

Vi bestod check dive og er ikke forvist til soldækket resten af ugen. Vi benytter os da alligevel af det for vi skal jo også slappe af.



Så stævner vi ud

Egypten 2019 Posted on 18 okt, 2019 17:09:35

Efter en noget broget nat var der “wakeup call” kl. 7.00. Det betød ikke at vi sov for vores kahyt var lige under køkkenet og de startede 4.30 og det lød som om de flyttede køkkenet. Så ud af fjerne kl. 6 og nyde solopgangen.

Skønt morgenbord blev serveret 7.30 og der manglede ikke noget. Selv spejlæggene blev tilberedt på bedste vis.

Kort efter morgenmad fik kaptajnen tilladelse af kystvagten til at stævne ud fra Port Ghalib. Så vi ligesom på vej.

Afgang fra Port Ghalib


Her ligger vi så i Port Ghalib

Egypten 2019 Posted on 17 okt, 2019 22:33:04

https://earth.app.goo.gl/zLYE9R



Livet i Al-Karnak

Egypten 2019 Posted on 17 okt, 2019 19:01:20



« ForrigeNæste »