Det er kendt at der har været gravrøvere i de forskellige Faraoers grave og tømt dem for værdier. Det er ikke mange gravkamre der er fundet med værdier i. Men at gravrøverne stadig eksistere fandt vi først ud af i dag.
Vores dagsprogram stod på tur til vestbredden af Luxor og vi ville gerne gøre det på egen hånd. Ingen tourguide eller stor gruppe med masser af mennesker. Dem skulle vi nok komme til at møde. Derfor bestilte vi en taxi og fik at vide den ville koste 80 EGP til færgen der sejler fra centrum af Luxor. Chaufføren kom os i møde og vi fik begge noget af en overraskelse. “Today i give you Egyptian price – 70 EGP to the ferry”. Wow skulle man opleve det – det må blive en god dag.
Færgen var en primitiv passagerbåd, men den skulle jo også kun sejle 10 minutter over på den anden side. Endnu en overraskelse – prisen var 20 EGP for os begge retur. Fin lille overfart med de lokale det både fik plads til knallerter, cykler og høns.
På vestbreden var ingen taxi at se men det skulle vi ikke bekymre os om for taxichaufførerne har sikkert set os da vi stod på færgen på den anden side. Vi skulle igang med at prutte igen. 200 EGP for at køre os. Vi havde læst det kunne fås for 40 EGP til billetkontoret. Med protester fik vi ham til at sige ok til det og han pointerede det kun var til billetkontoret. Af sted med os og det var hans fætter der kørte en gammel Peogeot. Han sagde ikke meget.
Da vi ankom til billetkontoret kunne vi godt se der var noget galt. Det var et billetkontor, men vi skulle beslutte hvad vi ville se ud fra en spiseseddel med navne på templer og gravkamre. Det havde vi ikke lige læst op på og der var ikke noget kort. Tilbage til chaufføren uden billetter. Her måtte vi så prutte igen og forhandle den videre tur. Det var først nu han fortalte at der var 9 kilometer til Kongernes dal og man skulle købe billet der. OK du får 300 EGP for hele turen, du kører os derop, venter på os og kører os tilbage til færgen når vi vil. Og vil vi se noget på vejen gider vi ikke forhandle. Den fes ind og fætter kørte Peugeoten videre uden at sige noget. Efter fem minutters kørsel steg mester af og sagde at fætte nok skulle tage sig godt af os. Vi var skeptiske og spurgte “do you speak english” – “yes yes” svarede han og vi kunne køre. Det viste sig at han talte fint engelsk.
Vi kom frem til kongernes dal og som vanligt var der boder med tingeltangel og deres butiksejere som ikke stopper med at tilbyde dig noget. Flere gange blev det til meget vrissent nej.
Vi nåede nu til billetkontoret hvor der var mange der tilbød deres hjælp. “Den og den grav er åben idag”, “billet til alle ni grave der er åbne”, “vil i ind i de fine grave er det ekstra” osv. Der var ikke rigtig noget skilt eller andet der fortalt om hvordan det han sammen. Billetter til ni grav må være fint for 200 EGP. Ville vi i grave for Tutankhamon kostede den alene 250 EGP ekstra. Det droppede vi. Nu begyndte det at gå op for os at der stadig findes gravrøvere. De “stjæler” vores penge for at se deres grave. Der gik et øjeblik da næste røver kom på banen. For at køre med det lille tog skulle vi lige erhverve os nogle billetter – som vi gjorde. Det viste sig at det var en køretur på 500 meter, men det var op af bakke.
Nyt tjekpoint og en røver mere – “camera – do you have ticket? no – then leave camera here”. Så var vi inden og kunne se de ni grave der var åbne, og blive afvist der hvor det krævede ekstra. Selvom solen ikke skinnede skyfrit var der meget varmt og i starten var der en del mennesker ned i gravene. Foto var ok med mobiltelefon i de første vi var i. De klippede i vores billetter hver gang vi gik ind i en grav, hvilket vi sytes var underligt for vi var jeg tjekket da vi gik ind i området.
Vi kom til grave hvor der stod “no photos” og det respekterede vi selvfølgelig. Men flere gravrøvere viste deres sande ansigt. Billetklipperen i to grave fulgte os ned til sakrofagene og spurgte “mobile – wanner take photo?” og frem kom hånden. Men vi takkede nej og så begyndet de – “i have small kids”. Farvel og tak vi har betalt en gang.
Så kom vi til en stor grav hvor der var 200 meter ned og der lå sidst i området, så der var ingen andre turister. Frem med billetter men vi blev afvist. Vi troede det var fordi det var en af de fine grave, men vi havde tre klip i billetten så vi måtte ikke se flere grav. Kun tre grave på een billet. Vi havde dog fire klip så de måtte have overset antallet. Han var dog ikke til at bestikke med lidt mønt så vi kunne komme ind.
Det blev så det sidste vi så til kongernes dal og de nulevende gravrøvere. Vi smuttede ud og lavede en ny aftale med Peugeot fætter.
