Peter cruisede rundt for at finde det rigtige sted til en frokost. I Masai Mara finder man ikke en restaurant med menukort. Men man kan alligevel se dem på lang afstand. De findes gerne på en høj eller bakke hvor der er skygge. Græsset skal ikke være for højt og efter Peters mening skal der ikke være andre biler i miles omkreds. Han forstår at kredse om os.

Efter at have tjekket et par steder ud fandt han det helt rigtige træ hvor vi kunne spise vores picnic box som køkkenchefen havde pakket.

Lidt spændende at spise sin frokost vel vidende at dyr bliver jaget og spist af løver, geparder og leoparder lige her.

Hvorfor så kalde leopard restaurant? Hvis vi kiggede op i træet kunne vi se kraniet med horn af en gnu. Det er nok helt sikkert at der ikke selv har lagt sig til at dø deroppe, men er blevet slæbt derop af en leopard.

Endnu engang med maven fuld kunne vi starte – Slow Ride Home til Kimana Camp. Det blev en lang dag med vækning klokken 4.00, ballonflyvning og 86 kilometers gamedrive i det fantastiske Masai Mare.