Krabi Resort er et 4-stjernet strandresort der ligger direkte ved Ao Nang Beach. Der er mange forskellige typer af værelser og bungalows.

Der er er direkte adgang til stranden fra resortet. Der er mange både på stranden og derfor er stranden ikke så charmerende som det vi kommer fra.

Der to udendørs swimmingpools i hvert sit område, det passer sig mere til børn og der er høj musik i poolbaren. Den lille pool er mere rolig med en lille bar uden musik.

Der er mange aktiviteter, som vi ikke har brug for, så vi brugte bare tiden ved poolen for at vende os til vi snart skal hjem. Morgenmaden indtog vi i første række til Ao Nang Beach og kunne se alle de mange longtail både som gjorde klar til endnu en dag med at fragte turister. Trafikken på Øresund ved Helsingør er ingen ting i forhold til det der sker her.

Vi er kommet til storbyen så gør det ikke noget at bo i et 4 etagers højhus med fin udsigt til haven og de flotte klippeformationer der rejser sig højt op mod himlen. Værelset er med moderne faciliteter som aircondition, minibar, elkedel og privat balkon.

Krabi Resort ligger midt i Ao Nang hvor en klippe deler byen. Gå man ud til højre kommer man ned på strandpromenaden og går man til venstre kommer man til den mere rolige del med Noppharat Thara Beach hvor der også sejler longtail både fra.