Py ha en “laaaaaang” rejsedag foran os. Hvis vi starter i punktform:
- 181 meter fra værelset til receptionen
- 32 meter til morgenbordet + man selv skal hente maden
- 47 meter fra morgenbordet skråt ned over stranden til longtail båden
- 16,3 kilometer sejlads på rimeligt fladt vand i solskinsvejr
- 10 minutter transfer tid tid på Khuan Tung Ku Pier.
- 66 meters gang til luksus minivan.
- 138 kilometer på 2 timer og 15 minutter, dog med 10 minutters pause
- 26 meters gang til check-in.
Opsummeret giver det 352 meters gang, 154,3 kilometers transport og 3 timer og 15 minutters samlet transport tid.
Nu kan du vælge at læse beskrivelse eller hoppe videre og se videoen fra turen
Vi brugte samme firma som havde hentet os i lufthavnen og prisen var 3.000 Bath. På den måde sparede vi 500 Bath i forhold til hvad hotellet tilbød. Longtail båden bookede vi på hotellet og måtte betale 1.400 Bath som så bliver til 880 dkr for båd og bil.
Bagagen var blevet bragt ombord på båden der vi smuttede ombord på Longtail båden der var sejlet ind til stranden. 8.30 var der afgang til en flot tur over vandet tæt forbi Koh Mook og videre ind mod fastlandet.

Inden vi sejlede ind i kanalen passerede vi Koh Bae Na som er et klippeområde med forhistoriske malerier — klippen har naturlige paneler med pigmentaftryk, som forestiller former og mønstre, som kan være håndaftryk, dyrefigurer og måske andre symboler skabt af gamle mennesker for tusinder af år siden. Det så lidt spændende ud og kunne have været et besøg værd mens vi var på Koh Mook.
Det sidste stykke af sejlturen til Khuan Tung Ku Pier var gennem snoet kanal indtil vi nåede målet. Her var lagt en del både til og det så ud til at det er forbindelsen til fastlandet fra de omkringliggende øer. Man kan sejle hele vejen til Ao Nang men det vil tage mange timer på havet.

Vi var en halv time for tidligt på den, men heldigvis var vores chauffør Mr. Pradid allerede klar. Han skulle bare lige drikke kaffen færdig. 10 minutter efter vi var ankommet var vi i bilen og på vej på landevejen klar til 138 kilometer. Han kørte op langs kysten så langt han kunne og vi fik udsyn til alle 3 øer vi havde besøgt. På et tidspunkt kunne vi se alle 3 på en gang. Vi kom ind i landet og Mr. Pradid havde brug for et toilet besøg så der blev 10 minutters pause. Dan han kom retur havde han 2 poser udskåret friskt frugt med.

Vi fortsatte sidste etape gennem byer med hverdagsliv og trafik. Da vi nærmede og Ao Nang kunne man godt se turismen var tæt på. Butikkerne ændrede sig til at være restauranter, cafeer, souvenirer shops og massage steder. Vi køre en bue uden om den trafikerede vej der går ned gennem strandpromenaden og 11.45 svingede vi ind på Krabi Resort.
