Morgen dyk med store forventninger for nu var vi i hammerhaj farvand. Der var ret store bølger da vi drog af sted med zodiac. Vi skulle ned med negativ opdrift, hvilket betyder ingen luft i BCD, men direkte under overfladen.

Safetystop

Vi kom hurtigt ned på 35 meter og spejdede i ud i det blå efter noget stort, mens vi drev med strømmen tilbage mod båden. Et par revhajer svømmede forbi i passende afstand. Ingen hammerhajer i sigte så det blev til et dyk langs revet med dets mylder af liv.

De næste 2 dyk lignede det første. Forskellen var blot at vi dykkede fra båden og sluttede på båden. Der var pænt meget strøm da vi skulle op 2. gang og lige som vi var ved vores båd startede nabobåden motoren og vi kom i ekstra meget modstrøm. Vi nåede lige at tage fat i roret og kunne vente til der var ro på til at komme op. Mens vi hang der kiggede en Longimanus lige tæt forbi.

Longimanus

Ingen hammerhajer, men vi fik vores dybderekord på 48 meter for at finde dem. Hvad vi ikke havde forventet at se var en Manta Ray. Det var desværre ikke mens vi var vi vandet. Den gled forbi båden mens vi sad og slappede af. Delfiner fik vi et glimt af då vi sejlede af sted.