Rejsebeskrivelser

Dovendyret eller en Sloth som det hedder på engelsk, lever blandt andet her i mellemamerika og er en gruppe af trælevende pattedyr blandt gumlerne. De er kendt for deres langsomme bevægelser og for at tilbringe størstedelen af deres tid hængende i træer med hovedet nedad i de tropiske regnskove.

Vi var så heldige at en mor med sin unge holdt til i et træ lige uden for vores hotel. Det var ikke meget bevægelser der var men vi så dog at den flyttede på sig, og ind i mellem var den også væk. Den skal kun forsørge en gang om ugen og når den sover cirka 60 procent af dens liv så er der jo heller ingen grund til at komme ned.

Denne park rummer over 350 arter af fugle og over 700 arter af planter. Du kan sagtens tage denne tur på egen hånd. Du vil ofte være heldig at se hvad andre grupper kigger efter, for du kan være sikker på at overse mange ting.

Langs hovedstien som er cirka 3,5 kilometer lang skal du krydse 20 broer. De spænder fra 5 til 97 meter. De seks af dem er hængebroer, hvorpå du har en fantastisk over trætoppene og udsigt over parken.

Morpho-vandfaldet der har et fald på 21 meter, er opkaldt efter den lyseblå sommerfugl, der flyver rundt i denne del af Costa Rica.

Lider du af en smule højdeskræk og søsyge skal du ikke bevæge dig ud over broerne.

Hele området handler om Arenal. Derfor måtte vi også op en tur og gå på lavaen. Arenal 1968 er et område man kan vandre i. Man kan sagtens gå en af de tre ruter på egen hånd, men en guide har historien bag området og kan også hjælpe med at finde de forskellige dyr vi ikke selv ser.

Vi blev hentet på hotellet og foran os var en tre timers tur med guide og vi skulle vandre af den gule rute på 3045 meter. Det var meget blandet terræn med flade stier, lavasten og lidt stejlere stier med løse sten og lavaklipper. På de svære steder var der reb man kunne holde fast i.

Rainforest Hognosed Pitviper

(Porthidium nasutum)

Voksne er normalt mindre end 40 centimeter i total længde og sjældent mere end 60 centimeter.

De er giftige og hvis bid ikke bliver behandlet kan det føre til dødsfald. 

Den findes i lavlandsskove  eller regnskov fra havoverfladen til en højde på omkring 900 meter. Det er en udbredt og moderat almindelig art, der ikke står over for store trusler.

Dette eksemplar vi så lå på stien hvor vi gik. Når de ligger på stierne er det for at vente på bytte. Når et bytte vil krydse stien er det let at se og slangen hapse til det.

Eyelash Pitviper

(Bothriechis schlegelii)

Denne slange er kendt som øjenvippehugormen, og er en art af gifthugorm. Denne hugorm er trælevende, men det er ikke sjældent at se dem tæt på jorden, især unge. Denne art er mere aktiv om natten og hviler om dagen.

Den har et bredt, trekantet hoved og øjne med lodrette pupiller.
Det mest karakteristiske træk, er sættet af skæl over øjnene, der ligner øjenvipper. Øjenvipperne menes at hjælpe med camouflage og bryde slangens omrids op blandt løvet, hvor den gemmer sig.

Denne lille hyggelige gut, der er giftig sad og hvilede sig i et træ. Bliver du bidt har du 2 timer til behandling ellers har den vundet over dig.

På den lidt mere fredelige front så vi Howler Monkeys, Turkey Vulture (gribbe), firben, egern og en masse insekter.

Det meste af ruten rundt kunne man bare nyde det fantastiske view op til vulkanen og udover søen Pueblo Nuevo.

Volcano Lodge ligger midt i Arenal området hvor der er mange varme kilder.

Det bliver udnyttet så der er flere forskellige bademuligheder. Jacuzzi, boblebade eller relax område hvor vandet er fra 37-39,5 grader varmt. Man kan også bare tage den normale pool som vel er 27-28 grader varm. Temperaturen fejler ikke noget og ligger omkring 30+.

Så måtte vi forlade Selva Verde, men det var jo også en del af planen. Afgang kl. 11.00 med retning mod Volcano Lodge & Thermal Experience i området Arenal.

Undervejs måtte vi gøre stop i en våbenbutik, man skal jo være beredt i Costa Rica. Vi havde ikke fået vores kikkert med, og det er et must når man er på tur. Med denne lille afstikker og en frokost på vejen kunne vi fortsætte mod Arenal. Noget af ruten gik lidt op og ned af vulkanskråningen, så der var mange fine views og flot natur.

Næsten fremme kører vi gennem byen La Fortuna som nok er hvad man kan kalde centrum for aktiviteter rundt om vulkanen Arenal. Der er alt hvad man kan tænke sig. River rafting, mountainbike ture, zipline, mange forskellige vandreture, kanosejlads og hængerbroer i trætoppene. Det er kun et spørgsmål om hvor meget adrenalin man vil have ud af det.

Byen rummer også meget lokalt liv, så det er en skøn blanding af turister på gennemrejse og lokale der skal have dagen til at fungere.

Vi var fremme ved vores nye bestemmelsessted 13.30, så vi måtte gå en lille tur på stien rundt på området hvor vi kunne se fugle, planter og træer inden vores værelse var klart.

Agalychnis callidryas, almindeligvis kendt som den rødøjede løvfrø, er en frøart i underfamilien Phyllomedusinae. Den er hjemmehørende i skove fra Mellemamerika til det nordvestlige Sydamerika. Denne art er kendt for sin lyse farve, nemlig dens livlige grønne krop med blå og gule striber på siden. Den har en hvid underside, knaldrøde og orangefarvede fødder og er opkaldt efter dens karakteristiske lyse røde øjne.

Denhar lange lemmer og svømmehud. De parrer sig og formerer sig nær damme og findes derfor i lavlandsvåde områder, der findes i tropiske skove.

Som alle frøerne i dens slægt er de nataktive og jager det meste af deres insekter om natten. Hannerne er mindre end hunnerne. På trods af sin lyse farve er den rødøjede løvfrø ikke giftig. Dens lyse farve kan derfor mere tilskrives camouflage blandt det grønne i den omgivende jungle, såvel som "forskrækkelsesrefleksen", som den kan bruge til at afskrække rovdyr. Om dagen bruger frøen sin grønne ryg til at camouflere mellem bladene, denne camouflage er dens eneste forsvar. Hvis den bliver forstyrret, blinker frøen med sine klare røde øjne, hvilket kan forskrække rovdyr og frøen kan at flygte.