Rejsebeskrivelser

Endnu en rejsedag tog sin begyndelse. Tissa havde en enkelt ting i ærmet på vejen. Vi skulle se nogle buddhistiske figurer der var skåret ud i klipper. Der var også en lille overraskelse med nogle hunde der hang i træerne og så en frokost på Refresh Seafood Restaurant i Tissamaharama.

Tiden var ved at rinde og og vi var rigtig glade for at vi havde valgt 3 dage og givet lidt ekstra for udsigt til dalen. Den ro og kontrast der er til backpacker stederne i Ella var lige noget for os.

Vi blev sendt afsted med de varmeste hilsner fra alle ansatte. Vi sendt vores tanker til bedemanden og glædede os til i vi dagen efter skulle vågne ude i junglen.

Vi giver de bedste anbefalinger til The Planter´s Bungalow

Til aften spiste vi med udsigt over dalen. Der var en let brise, men temperaturen var rigtig fin.

Da vi var færdige med at spise opdagede vi dem ude i træerne. Først troede vi det var lysglimt fra vejen, men så gik det op for os at det var ildfluer. Læs mere om dem.

Efter en aktiv formiddag tog vi tilbage til hotellet og fik en lækker frokost, som bestod af kylling wrap og

Som vi plejer faldt vi i snak med chefkokken som kun kunne sparsomt engelsk, men han forstod da at vi kunne lide maden. Det fik vi at føle senere.

Morgenmaden var overdådig. Solen var lige stået op over dalen og begyndt at sæte sit præg på temperaturen. Det var sidste morgenmåltid inden vi skulle videre. Alle vidste at vi havde købt sko til Sandun. Manageren, havemanden og chefkokken gjorde alt for at vi skulle få en god oplevelse. Det betød at der kom mange ting på morgenbordet. Det sædvanlige med brød, frugt, friskpresset smoothie og spejlæg. Men der kom også flere Sri Lankanske retter. Kokosmos, pandekager, pandekage kurv med spejlæg, kokoskager og pølser med bacon. Kokken kom flere gange for at se at alt var godt og gik med et kæmpe smil.

Morgenmaden var med i prisen, men vi betaler for alle andre retter. Vi nåede 2 gange frokost og 2 gange aftensmad. Kaffe ved poolen og i øvrigt drikkevarer. Da vi tjekkede ud havde vi brugt den nette sum af LKR 30.000,- som svarer til DKR. 750,- så på den måde kan man godt føre sig frem.

Udsigten fra værelset var Outstanding om morgenen. Solen stod op med direkte udsigt fra sengen. Det begyndte at lysne mellem 5.30 og 6.00 og omkring klokken 6.20 tittede det første glimt af solen frem.

Man behøver ikke være bange for at man ikke når at se det. Der er morgen vækning klokken 5.00 og der er ingen snoozeknap at slukke på.

Lige bag hotellet lå et muslimsk bedested og de havde en mast stående, med ikke mindre en 2 højttalere. Vi taler om et sted på en bjergside hvor der ikke var mange huse. Første morgen tænkte vi det nok bare var en ceremonidag og der ville være morgenfred dagen efter. MEN det var der ikke. Det foregik hver dag og rutinen var ens, så vi vidste at det KUN var en time, så efter klokken 6.00 kunne man måske sove videre. Bare ikke os, vi var pivvågne, så vi nød så solopgangen fuldt ud og var tidligt til morgenmad.

Vi havde set på Google map at der var ikke mindre end 3 vandfald inden for kort afstand. Vi talte med Jagath om hvilket vi burde gå til. Det som vi selv tænkte, frarådede han os, da en anden gæst havde været der om morgen og der var nogen der havde smidt affald.

I stedet valgte vi at gå op af vejen mod det skjulte vandfald. Der var fine skilte der viste vej, selvom man kunne blive lidt i tvivl. På et stod der “Water full”, vi tog chancen. Længere fremme var stavningen lidt bedre.

Vi endte selvfølgelig blindt, ved et hus hvor der var et skilt med “parkering LKR 20”, vi måtte da være på rette vej. Knægten ved huset var hurtig og viste at vi skulle følge efter. Jeg blev skeptisk fordi han gik samme vej vi kom fra. Han insisterede at det var rigtigt, men jeg var bange for at det var den store vej udenom han var på vej til. Vi gav det en chance som bar frugt.

100 meter ned af vejen var en lillebitte sti og der lå skiltet der pegede mod vandfaldet. Det lå så man ikke kunne se det når man kom nedefra. Jeg er sikker på det var knægtens buissenes, at gemme skiltet så han kunne vise vej 😉

Nu var vi på små stier og gik langs rismarkerne hvor vandet løb og udsigten var malerisk. Vi kom forbi et lille hus hvor mand og kone hilste på os.

Ind gennem et lille stykke jungle og der var vandfaldet. Vi gav knægten 500, sagde tak og så var han smuttet.

Det var et mindre et af slagsen med en lille pool og afløb der gik i retning af rismarkerne. Godt gemt og der kunne kun komme lidt lys ned. Vandet var rent og i vanlig stil skal der bades når der er spektakulære steder, så jeg hoppede i og det var forbavsende varmt. Jeg havde forventet at vandet ville være koldt.

Turen tilbage til hotellet var lidt lettere for der gik det ned af bakke og vi vidste hvor langt der var. Er man på de kanter er det et godt sted til en eftermiddags gåtur. Du skal bare holde godt øje både oppe og nede efter skiltene, eller håbe knægten er hjemme.

Efter endnu et skønt morgenmåltid, hvor chefkokken kom flere gange om spurgte om alt var OK, drog vi mod Uva Halpewatte Tea Factory.
Det var 25 minutters kørsel fra hotellet, hvis altså Tissa havde drejet til venstre i stedet for til højre efter Ella. Det blev en lille omvej hvor vi så kunne skimte loopet på togbanen ved Demodara.

Vi kom på rette vej igen og da vi drejede fra gik det igen op af snoede veje til te plantagen. Man kunne ikke rigtig se fabrikken, men pludselig var den der.

Sri Lanka er en af verdens største teproducenter, og landet har omkring 1.500 tefabrikker. Disse fabrikker er fordelt over de centrale og sydlige højlandsregioner, hvor de ideelle klimaforhold giver optimale vækstbetingelser for teplanter.

Vi blev vist op på øverste etage hvor der var en fantastisk udsigt og te plantage, bagsiden af Ella og templet. Det var herfra vi købte billetter til både plantagen og fabrikken, som kostede LKR 10.000 for 2.

En ung guide der var noget nervøs, viste vej til plantagen, han havde kun været der i 8 dage. Vi skulle ikke gå ret langt før vi stod mellem alle te buskene på skrænterne. Her fortalte han om hvordan de gør jorden klar og det tager omkring 4 år før en busk giver noget der kan bruges til te. En buske har en levealder på cirka 50 år og derefter starter man processen om igen med at gøre jorden klar.

Vi var ikke helt klar over hvad et besøg i plantagen gik ud på. Men pludselig stod vi med Mariette som gav os bandana på og så var det ellers om at gå i gang med at plukke teblade. Mariette var ekstrem hurtig og guiden kaldte hende for en maskine. Merete gik i hendes fodspor og var heldig at Mariette også fyldet op i Meretes kurv. Jeg fik ikke meget i kurven for jeg vagt på jagt efter et par gode billeder. Jeg er sikker på at Mariette er den mest fotograferede medarbejder i den plantage.

Turen sluttede med tesmagning på fabrikken som var vores næste aktivitet.

Fabriksrundvisningen startede i skolestuen hvor vi fik meget af det samme at vide, så det var en smule langtrukken.

Så startede den egentlige rundvisning og vi var på øverste etage hvor tebladene blev tørret. I lange trug lå de tørrede ind de kunne komme videre i processen. Vi kom hele fabrikken igennem. Maskiner der roterede og findelte bladene, maskiner der sorterede og maskiner der tørrede. Det var et vildt arbejdsmiljø de står i. Belysningen er bare et par pærer i loftet, der er støvet og temperaturen var ekstrem høj der hvor der bliver tørret. Meget foregår med håndkraft og store kasser løftet op.

Spændende og skræmmende på samme tid.

Uva Halpewatte tea factory