Rejsebeskrivelser

Vi tænkte at Adventure Magnificent Heights forkortet AMH skulle have en chance mere med Quadbikes. Kl. 14.30 sharp stod vores guide fra den først tur i receptionen for at hente os. Aftalerne kom i stand og han undskyldte flere gange for den sidste tur.

Vi kom hurtigt i gang og det viste sig at det var en ny guide vi skulle have. Mohammed fra Luxor var helt klar på hvad vi ville have og han havde fået ordre fra bossen om at vi bare skulle have det sjovt.

Vi kørte ud af gårdspladsen og ind mod ørkenen, men kom hurtigt en ny vej vi ikke havde kørt på. Ruten gik mod nord og han skiftede pludselig kurs væk fra ørkenen. Hmmm – hvad nu kunne man tænke. Vi krydsede hovedvejen og snart var vi nede på stranden. Jeg skal lige fortælle at der er riv i de maskiner når underlaget ellers er til det.

Med en arm i vejret fik jeg stoppet Mohammed og forklaret at vi gerne vi have noget video. Den var han helt med på og gjorde sig som den store instruktør. Han kørte i forvejen og vi gav den gas som de værste ørkenrotter med persertørklæder og solbriller.

Vores første rigtige stop blev på det nordligste af stranden vi kunne køre. Det var fint lige at nyde udsigten og få en sludder med Mo som endnu engang undskyldte på firmaets vegne. Det var ikke sidste gang han gjorde det – det var hver gav vi stoppede og gerne flere gange. Han gjorde et godt job og vi lagde ikke skjul på at vi var super tilfredse med indsatsen.

Vi fik mere strand da vi fortsatte, for vi vendte om og kørte samme vej tilbage. Krydsede hovedvejen igen og nu skulle vi rigtig ind i ørkenen.

Underlaget man kører på er ligesom stabilgrus. Dog er der ind imellem sten på størrelse med en hånd og op til et hoved. Selvom det minder om stabilgrus så er der intet der er stabilt. Ruterne man kører på er mange steder rynkede som sandbunden på stranden. Mange steder er lunkerne som mellemstore dynninger.

Vi kørte af helt andre veje og det var fedt at se noget nyt. Underlaget begyndte at blive meget sandet og vi kørte gennem et terræn hvor der kunne minde om en skislalombane. Vi havde fart på men jeg kunne alligevel få filmet turen gennem svingene. Slalombanens slutning gav os et naturligt stop da vi var nået frem til en meget stor sandmile som er det vi mens vil betegne som ørken.

Vi havde flere gange spurgt om ikke vi kunne komme ud og køre i sanddynerne, men nu kunne vi ved selvsyn se at det faktisk ikke var muligt at køre i det med de quadbikes vi havde.

Vi gjorde holdt og kravlede op på toppen af sanddynen og fik en fin udsigt og taget de billeder der skulle til inden vi gled ned igen. Ved foden af dynen var det helt naturligt at tømme skoene for sand som var fyldt halvt op med det lækreste sand.

Næste etape bestod af lange strækninger med åben slettelandskab og fede udsigter. Her var igen mulighed for at give den gas. Eneste ulempe ved at give den gas et det støv der hvirvles op, men det er jo kun et spørgsmål om ikke at ligge bagerst.
Vi kom forbi steder vi havde været men Mo fortsatte videre ind mellem bjergene hvor vi helt naturligt igen stoppede. Det var ikke muligt at køre længere da underlaget var blevet alt for sandet og derfor for blødt at køre i. Pausen brugte vi til at tage nogle billeder og fik lidt information om vegetationen og
kameler.

Solen var ved at være på det sidste inden den skulle ned bag bjergene. Vi kørte med den i ryggen og tilbage på de åbne sletter hvor vi satte kursen mod beduinerne. Vi var de eneste da vi ankom og besluttede at vi gerne ville have te og brød. Der gik ikke lang tid før en mindre gruppe stødte til og alt var helt afslappet. Der var noget helt andet i dag hvor vi ikke var irriteret over guiden. Mo var meget opmærksom på og ved du hvad han spurgte om…

Sidste etape gik af samme rute som vi havde kørt på den første tur. Jeg skal lige sige det ikke er ret let at køre på disse ruter i skumringen med solbriller på. Så tag dem dog af – tja hvorfor ikke. Jo simpelthen fordi det ikke er så fedt at ligge bagerst og få alt støvet. Sidste del at turen foregik i helt mørke og trods støv var det nemt at se både stjernerne og månen.

Ingen ventetid på gårdspladsen denne gang. Mohammed kørte os til lejren hvor han meget fortjent scorede gode drikkepenge. Han lyttede til vores ønsker og vi fik det – det kom godt retur til ham.

Derfor – skal du prøve sådan en tur i Egypten, så lav en ordentlig aftale inden du tager af sted, ellers tager de dig ved næsen og i sidste ende din pengepung.

Video fra denne fantastiske tur:

Quadbikes del 1 – HER
Quadbikes del 2 – HER
Beduin brød – HER

Så var den sidste chance for at dykke. Det blev vores 12. dyk på denne tur. Med båden ud og båden hjem. Tiden imellem brugt vi på 10 – 12 meters vand hvor vi gled langsomt gennem vandet. Per hængende og flyde, mig med hoved bag kameraet i forsøg på at få det sidste skud i kassen.

Vi havde et enkelt sted hvor vi kunne passerer noget der kunne minde om huledyk. Båden lod vente på sig og vi hang og ventede med den skønne udsigt 3 meter under overfladen. Da uret passerede 67 minutter var han der og vi kunne afslutte denne del af turen.

Så gik vi efter den store gevinst. Mohammed var igen vores guide og han havde en plan igen – som man siger “Plan your dive – dive your plan”. Som sagt så gjort vi gik efter longimanus igen. Et langt dyk langs væggen hen til det sydlige plateau hvor strømmen var meget stærk. Det var ikke muligt at komme hen over plateauet, men vi lod os flyde ud i det blå med finner på. Kan gøre det kort – hang der til det 57ende minut og blev sendt op. Ingen longimanus. MEEEEEEEN vi var lige kommet op i båden så kredsede der en rundt om båden og gik ned igen. Vi taler om eet minut længere så havde vi set den.

Eneste at kigge på var dette…

Så blev det eftermiddag og siden sidst har vi været på det sydlige rev Zodiac – shore. Et langt og godt dyk på revet som sluttede på minuttallet 60.

Vores favorittjener bød os velkomne til frokost og havde ventet os. Han var øv over at vi var smuttet så hurtigt til frokost i går og at vi ikke var der til aften.
Han havde forberedt en special ting til os. Derfor måtte vi ikke smutte så hurtigt i dag. Heldigvis bestod buffeten ikke af noget særligt spændende så vi havde ikke spist så meget. Vi satte os til rette og slappe af og ventede på hvad overraskelsen bestod i.

Han kom storsmilende med en tallerken fuld af friturestegt kylling med indbagt ost og pommes frites. Det fik smilene frem hos os og han var dagens mand. Vi forklarede dog at det var ærgerligt han ikke lige havde sagt noget for så kunne vi måske have spist op. Det var en fin frokost hvis vi bare ser bort fra det første.

Hulen var klar til os så vi kunne slappe af og nyde udsigten. Vores Lyngbyfane blev placeret i sandet og radioen skruet ind på P3 sport. Efter 5 minutter var Lyngby foran så det kan jo ikke være meget bedre. Vi håber at vi holder os vågne til at høre slutfløjtet. Risikoen for at det ikke lykkes er stor da vi efterhånden er flyttet ind i hulen og har vores hovedpuder med.

Vi måtte på revet igen for at se de store hajer. Denne gang med kamera klart og opsat på spænding (jaws). Vi blev droppet midt på revet og gik ned på en dybde af 31,3 meter. Her hang vi og kiggede ud i det blå for at få øje på om en hammerhaj skulle dukke op. Det gjorde den ikke og vi runde det nordlige plateau hvor vi hang ud resten af dykket.

En skildpadde på bunden var alt hvad dette dyk kunne bidrage med. Det må vi kalde et investerings dyk.

Da der nu ikke var så meget at se kan fakta om revet jo nævnes i stedet.

Elphinstone er et cigarformet rev, der er over 300 meter i længden. Det ligger i det sydlige Egypten tæt på Marsa Alam, dog ikke så sydligt som St. Johns Reefs. Det er opkaldt efter Admiral George Elphinstone, der var en britisk commander i Egypten i begyndelsen af det 19. århundrede. Dets enestående koraller og liv gør det til et af de bedste dykkersteder i Rødehavet.

Den nordlige og sydlige ende af Elphinstone har 100 meter bredde plateauer på mellem 20-40 meter, der er dækket af blødkoraller, kæmpe viftekoraller, svampe og piskekoraller. I den nordlige ende ser man tit rødtandede aftrækkerfisk i strømmen og store hestemakreller og barracudaer jager ofte her. Derudover ses ofte revhajer.

Kommer man tættere på væggen ser man de store viftekoraller og en masse overhangs og huller i væggen. Omkring væggen ses mange tusindvis af juvelfanebarser.

Ved det sydlige plateau ser man ofte oceanisk hvidtippede hajer, der er Elphinstones helt store trækplaster. De er tit meget nysgerrige og interesserede i dykkere og kommer ofte tilbage for at kigge endnu nærmere på en. Oceanisk hvidtippede hajer er meget sjældne overalt på jorden, så at møde dem her er enestående. De er dog ikke ufarlige, så hold øje med dem.

Den østlige væg er et fantastisk vægdyk, hvor den stærke strøm gør det til et super strømdyk. Væggen går lodret ned til mere end 100 meter i dybden. Væggen er dækket af blødkoraller i alle regnbuens farver. Her ses barracudaer, napoleonfisk, tunfisk og meget mere.

Perfekt for: Vægdykning, koraller og hajer
Dybde: 5 > 40 m
Sigtbarhed: 20 – 35 m
Strøm: Kan være stærk
Vandtemperatur: 23 – 30° C
Dykkererfaring: Øvede
Antal dykkersteder: 4

Dykkersæson: Hele året
Afstand: 20 minutter fra Marsa Shagra

Vi er ved at vænne os til de tidlige morgenstunder, så der er ro på og alt klapper.
Morgenturen gik igen til Elphinestone denne gang med en lille gruppe uden araber. Det var en sand fornøjelse og det viste sig også at vi var på revet 20 minutter før end vi plejer.

Vi har aftalt med vores divemaster at vi gik efter Longimanus (Oceanic Whitetip Shark). Den var han helt med på og havde en plan. Det betød at han måtte tjekke strømforholdene 3 gange inden vi fik go for at hoppe i.

Planen viste sig at være god for vi hoppede direkte ned i en ret stor som, som desværre allerede var på vej ud i det blå. På samme sted så vi også et par tun under os.
Vi fulgte divemasteren som cirklede rundt et stykke fra revet så vi kun kunne se det blå og en gang imellem dukkede revet op igen. Dybden på dykket startede ud omkring de 20 meter men vi gik hurtigt op til omkring 5-8 meter hvor vi blev resten af dykket. Det var et godt valg for snart kom der endnu en haj forbi os, men den havde sat sig for at tjekke båden ud som var over os.

På slutningen af dykket var det som om vi havde set hvad vi skulle, men igen ud af det blå kom endnu et haj som kom ret tæt forbi os. Den tog sig ikke meget af os og forsatte rask videre i det blå.

Vi fik hvad vi var kommet efter og denne gang fik vi også både billeder og video i kassen.

Klokken 9.00 sad vi sultne og godt tilfredse ved vores morgenbord, og kunne kigge ned på vores hule, som vi snart skulle indtage til formiddagens afslapning.

Vi havde bestemt os hjemmefra hvor vi ville spise, med mindre det så forfærdeligt ud. Vi blev sat af ved El Mashrabia restauranten og tjekkede det ud – hvem skulle tro vi frivilligt valgte en egyptisk restaurant. Det så fornuftigt ud og vi valgte at slå os ned. Vi blev betjent meget hurtigt og de var om os hele tiden på den gode måde.

Vi fik forklaret – de var ikke så gode til engelsk – at vi ville prøve lidt forskelligt. Som aftalt kom de med forskellige retter – mixet grill, stuffed eggplant, kartofler i sovs, flad brød, pommes frites, dyppelse og nogle dressinger. Hertil blev serveret to kolde sodavand. Vi fik et hjørne hvor vi kunne se alt hvad der foregik. Vi var tæt på grillen og heppede på kokken mens vi havde styr på hvem der kom. Det skulle vise sig at der var et rend uden lige.
Det må være en meget anerkendt restaurant for de lokale, for de kom i en lind strøm og hentede takeaway.

Vi kom i gang med maden og den smagte fantastisk – hvem skulle tro det – og så fra min mund. Mad var der nok af og vi måtte opgive at spise op. Vi bad om regningen og tænkte det ville nok ikke ville koste alverden selvom vi havde fået meget – vi nåede også at få to sodavand hver.

Regningen blev overleveret og vi måtte bøde 297 egyptiske pund. Med lidt hjælp fra nettet og valutakurser fik vi det omregnet til 106 danske kroner. Vi valgte at betale lidt ekstra i drikkepenge og takkede for udsøgt mad.

Vi slentrede op af hvad der må være “hovedgaden” og der var noget mere liv end første gang vi var der. Der blev røget vandpiber på stribe og der var sågar en “sportsbar” hvor der blev vist premierleage på hele to skærme. Vi var på vej retur da en sidegade fangede vores interesse. Da vi nåede enden af den viste det sig at der fandtes en lidt anden del af byen, vi kan kalde det parallelsamfund, i hvert fald en parallelgade kun med grus.

Her var et helt andet leben. Der var butikker hvor de lokale kunne handle alt fra el-artikler, bilreservedele, hvidevareservice, levende høns, frugt og grønt, isenkram. Der var en playstation og netcafe for de unge. Der var godt gang i den og ungerne spille bold i gaden. Per fik hurtigt drilbet et par bolde med dem og snart var de syv-otte stykker der løb og spillede med ham alt imens biler kørte ud og ind mellem dem. Det blev til en lille sludder inden vores chauffør kom og samlede os op. En dejlig aften med en stor kulturberigelse.

Lidt byliv. Der ses pendanter til Thansen, El-giganten og Harald-Nyborg.

se et par film her: Streetsoccer og Streetlife