Blog Image

Rejsebeskrivelser

Skal du med på stranden…

Kenya 2024 Posted on 09 mar, 2024 16:00:00

…hvem kommer først.

Troede det skulle være en afkølede fornøjelse at komme i vandet på stranden. MEN det skulle ikke blive sådan. Vandet var absolut ikke svalende, det var vel mellem 35 – 38.

Så skulle det blive godt med en tur i poolen. MEN det skulle vise sig at være ligeså varmt vand.



Watamu – Blue bay

Kenya 2024 Posted on 09 mar, 2024 15:30:00

Efter en god frokost endte vi ved Blue Bay og lejligheden Mountsbay apartments. En enkel men lækker lejlighed ud til stranden og tæt på byen.
Stor stue og køkken og 2 soveværelser med separate toiletter.

Det bedste af det hele er udeområdet. Stor terrasse med både mulighed for at slænge sig og nyde morgenmaden.
Vandet så rigtig indbydende ud både på stranden og i poolen, så efter en køretur og lidt over 40 grader kunne det ikke gå for hurtigt med at kommer i vandet.



Frokost i det blå

Kenya 2024 Posted on 09 mar, 2024 13:00:00

Vel fremme i Watamu var der booket bord på en Italiensk restaurant. Vi tænkte ikke over at den kunne ligge lidt hævet over stranden i en lagune med den smukkeste udsigt til det inbydende blå vand.



Afgang mod Watamu

Kenya 2024 Posted on 09 mar, 2024 07:44:35

Køreturen fra Satao til Watamu foregik i Torben og Beths biler. Den førate time var gennem grusvejene i Tsavo national park. Torben ledte an og man er ikke i tvivl om at han har kørt ralley. Der var fart over feltet med at undgå hullerne med mudder. Et par stop undervejs får at kigge på elefanter, strudse og rovfugle.

East Sala gate blev passeret med et kort stop. Gaten ligge ved floden Athi river. Fra Sala gate var der en time og tyve minutter på fine asfaltveje – næsten.

Smukt landskab med små bysamfund. Der var mennesker i gang med alt muligt. Nogle gik til med en flok geder. Andre gennede deres køer langs vejen. Der var sågar nogle der gik med en kæmpe flok dromedarer.
Børnene legede hvis ikke de sad langs vejen og solgte frugt.
Foran hytterne blev der malet mel og lavet mad og fornuftigt nok foregik det under træerne.

Tempoet var ikke så med kørslen, men det var også Beth der havde overtaget føresædet i deres bil. Til gengæld kunne hun en smutvej til Watamu. Den var kortere, en tør grusvej, støvet og bumlet. Vi kunne ikke se langt frem.

Ruten fra Satao til Watamu med et par gode view undervejs.



Farvel til Satao camp

Kenya 2024 Posted on 09 mar, 2024 07:30:49

Efter endnu en morgen bush walk og dejlig morgenmad var det tid til at tage afsked med alle på campen.

Her er et lille udpluk af billeder som giver et godt indtryk af livet i campen.