Afgang til Monteverde – ny destination – ny rute som skulle være tjekket inden afgang. Vi kan godt lide de alternative ruter. Dem der er lidt væk fra hovedveje. Derfor valgte vi at køre mod El Castillo syd om søen Laguna De Arenal.
Det tegnede godt små snørklede veje frem til El Castillo som ligger ned til søen. Det er mekka for padleboard, kajak, kano og meget andet man kan fortage sig på en sø.
En lille flække der var hurtigt passeret og lige så hurtigt blev det til grusvej. Vel at mærke med en del huller i. Det gik nu fint, omend det var med nedsat hastighed.
Det skulle hurtigt få en ende da vejen delte sig. Lige ud endt blindt ved et ecolodge og så var der den vej vi skulle. Den skrånede lidt ned og fortsatte over en flod. Gode råd var dyre skal – skal ikke.
Floden kunne sagtens passeres til fods og underlaget var fint med sten og man kunne se vejen på den anden side. Det var meget fristende, så meget at den blev passeret til fods for at ligge ruten. Ikke dybere end til anklerne og enkelte steder op til læggen. Vandet fossede flot og der var god bredde på hele floden – måske 100 meter. Det burde kunne lade sig gøre.
Beslutningen blev dog No-Go vi måtte vende om og køre den lange vej nord om søen.
Mens vi holdt der kom en 4 hjulstrækker som stoppede og satte sit 4 hjulstræk på og kørte lige så stille over.
Vi var lidt misundelige – skulle vi mon have valgt 4 hjulstræk? Vi måtte nord om søen.