…Eller hvad. Vi havde booket tid til 4 timers trollingfiskeri så vi havde ikke meget tid på land. Vi skulle kun være os to og besætning på tre. Der var afgang fra Vilamendhoo og to store stænger blev gjort klar med stor kroge på.
Vejret var fantastisk med høj sol og kun en lille brise. Så vi kunne bare komme derudaf og få hevet nogle tun i land. Skipper trollede ned langt revene og tilbage igen. Desværre gik der langt tid før vi skulle vende båden og i den anden retning. Desværre fordi der absolut ikke var det mindste der rykkede i stængerne. Vi kom forbi Vilamendhoo igen og sejlede videre nordpå langs revet.
Efter 2,5 time var vi nået langt nordpå og vi havde ikke set skyggen af en fisk. Vi sagde til skipper det var ok at vende næsen hjem. Det var lidt før tid, men heldet var ikke med os denne dag. Han vendte båden og ikke længe efter trak det op fra nord. Skyerne skiftede fra hvide til meget mørke. Besætningen gjorde klar til en ordentlig skylle. Det blev dog ikke så slemt og da vi nåede tilbage på øen var der næsten ingen regn.