Til aften var det den skønneste aften da vi gik af stranden til Asian Wok for at spise. Vandet var blikstille og temperaturen var varm og dejlig.
Vi sad udenfor og spiste med udsigt direkte ned i vandet hvor der desværre heller ikke var så mange fisk.
Vi havde kun lige spist forretten så begyndte det at blæse og vi måtte rykke indenfor.
Da vi havde spist ikke ret lang tid efter blæste det kraftigt. Det viser bare hvor hurtigt vejret kan ved her.
…Eller hvad. Vi havde booket tid til 4 timers trollingfiskeri så vi havde ikke meget tid på land. Vi skulle kun være os to og besætning på tre. Der var afgang fra Vilamendhoo og to store stænger blev gjort klar med stor kroge på.
Vejret var fantastisk med høj sol og kun en lille brise. Så vi kunne bare komme derudaf og få hevet nogle tun i land. Skipper trollede ned langt revene og tilbage igen. Desværre gik der langt tid før vi skulle vende båden og i den anden retning. Desværre fordi der absolut ikke var det mindste der rykkede i stængerne. Vi kom forbi Vilamendhoo igen og sejlede videre nordpå langs revet.
Efter 2,5 time var vi nået langt nordpå og vi havde ikke set skyggen af en fisk. Vi sagde til skipper det var ok at vende næsen hjem. Det var lidt før tid, men heldet var ikke med os denne dag. Han vendte båden og ikke længe efter trak det op fra nord. Skyerne skiftede fra hvide til meget mørke. Besætningen gjorde klar til en ordentlig skylle. Det blev dog ikke så slemt og da vi nåede tilbage på øen var der næsten ingen regn.
Vores absolut sidste dyk på denne rejse skulle være på Miyaru Thila. Endnu et undervandsbjerg som bare ligger ude i ingenting. Efter briefingen tog Per og jeg en snak om vores plan. Vi ville gerne nå hele Thilaen rundt.
Vi gik ned på 20 meter og hang og drev med strømmen. I det blå var store stimer af fisk og ind i mellem dem dukkede mellestore tun og for at jage.
Det gik pludselig stærkt når sådan en tun sætter fart på. Vi kom halvvejs rundt og stimerne blev mindre. En hvidtippet revhaj svømmede under os i roligt tempo.
På en hylde i bjerget lå en skildpadde og sov. Man kunne kun se bagdelen af den, men det var en ret stor en. Vi hang igen og drev langs væggen som nu var lodret og fulgte livet i revner og sprækker. En pufferfisk lod sig gerne filme. Stimerne tog til igen og vi var ved at være rundt. Det gjorde antallet af tun også. En ret stor en kom os i møde, men vendte rundt inden vi passerede hinanden. De kom med jævne mellemrum og det var fascinerende at se hvor strømlignet de er i vandet.
Tiden var til at stige på lavere vand og vi kom op over revet og kunne ligge på 5 meter vand og se akvarielignende liv. Jeg fik øje på en skildpadde som var i gang med at spise. Jeg svømmede mod den og kom helt tæt på. Vi var kun på godt 2-3 meter vand og havde derfor rigtig fint med sollys til at filme. Jeg fulgte den et stykke tid og gik med den til overfladen hvor den skulle op efter luft. Vi gled lige så stille ned gennem vandet igen hvor den fortsatte med at spise.
Endnu en fed oplevelse af dem man kun får under vandet.
På vej til vores næste dyk kom vi forbi denne lille charmerende ø hvor man sagtens kunne solbade og nyde sin iste. Jeg er sikker på at beskrivelsen må være “Børn ingen adgang”.
Så blev det sidste dag vi skulle ud med båden Faza, kaptajn Naeem og hans to søulke. Der var hele 18 dykkere ombord til en dag med vrag og Thiladyk.
Vi har sidst vi var på Maldiverne dykket på MV Kudhimaa. Et avanceret dyk fordi skruen er på 30 meter. Her skulle vi ned og havde taget det obligatoriske billede foran den. Der er flere billeder på et vrag som er et must. Man skal op og stå på broen og gerne ind i styrhuset. Vi kom det hele igennem og kunne eller begynde vores udforskning af dækket på vraget.
Der var et mylder af små og mellemstore fisk som svømmede ind og ud af huller. Sigtbarheden var fin og solen skinnede ned gennem vandet. Vi brugte vores tid og steg ellers til overfladen.
