Blog Image

Rejsebeskrivelser

Ørundtur

Maldiverne 2016 Posted on 06 nov, 2016 17:04:48

Så oprandt dagen hvor jeg skulle Vilamendhoo rundt på samme dag. Andre dage har det kun været fra A til B. Jeg gik først mod øst og fulgte blot vandkanten. Mit første stop blev Vilamendhoos svar på grenen ved Skagen.

Den ligger lige ved siden af Asian Wok House hvor vi har spist Teppanyaki. Jeg krydsede under gangbroen og kom om på sydsiden af øen. Her findes 6 til 7 høfter som er kystsikring for at holde på andet. Jeg kom over dem som var jeg på agilitybanen.

Midt på den sydlige strandkyst er endnu to forhindringer. Den ene er ankomstbroen som fører gæster direkte ind til receptionen. Det er på denne bro at personalet stor og trommer når der kommer nye gæster. Den næste forhindring er jettyen hvor dykkerbådene ligger til og her fører broen direkte ind til dykkercentret. Begge forhindringen kunne jeg i kraft af min ringe højde med lethed kravle under blot ved at dukke hovedet.

Jeg var nu på den sidste del af sydkysten og kunne igen gå uhindret i sandet og få skyllet tæerne med mellemrum. Jeg fik af og til selskab af et par revhajer.

Da jeg nåede til den vestlige ende holdt jeg et lille stop. Det er her Sunset bar og poolen ligger, og bare rolig jeg blev på stranden denne gang og skrev lidt i sandet. Jeg brugte også dette lille stop til at gøre klar til næste menneskeskabte forhindring – broen ud til Watervillaerne og massagevillaerne.

I samme behændige stil krydsede jeg igen under broen og med dette lille elegante trick var jeg nu på vej rundt til nordstranden som fører direkte til villa 156.

Direkte var det nu ikke helt, for jeg måtte lave svinkgerninger på grund naturens forhindringer. Flere træer lå halvt ned i vandet og jeg måtte med mine korte ben skræve over dem.

Efterhånden som jeg gik blev mine spor i sandet slettet af de små bølger så trillede ind over mine fødder. Da jeg kunne se sandbåden begyndte jeg at gøre klar til at dreje af mod højre og direkte til vores villa. På terrassen kunne jeg stoppe endomondo som fik tracket hele turen mens jeg skyllede mine fødder for sand i den dertil hørende krukke.

Med en smule sved på panden kunne jeg konstatere at jeg havde klaret ørundturen på 24 minutter og 24 sekunder. Desværre var der sket et eller andet med trackningen, for den har kun logget GPS indtil Asian Wok House. Derfor siger den jeg kun har gået 0,32 km med en gennemsnitshastighed på 0,79 km i timen. Det er ikke meget så jeg må nok tage mig sammen til at gøre et nyt forsøg. Det kunne jeg så gøre den anden vej rundt for ikke at blive svimmel.



Coral Hills igen

Maldiverne 2016 Posted on 06 nov, 2016 16:54:17

Andet dyk blev også på Coral Hills. Per og jeg aftalte at vi ville blive ved cleaningstationen i starten af dykket og derefter drive med strømen henover revet.

Endnu engang dette vidunderlige syn af 7 mantaer som svæver rundt som rumskibe.

Der skulle være en cleaningstation mere, men vi fandt den ikke, eller der var ingen Mantaer der.

Vi lå bare og nød livet på bunden glide forbi os. Jeg fik øje på en Stingray på bunden og tjekkede min luft, inden jeg lod mig synke ned på 233 meter og hilse på den. Den var rolig og lod sig filme. Den var endda så fotogen at den tog en runde og kom mig i møde.


En fantastisk afslutning på en super vild oplevelse. Vi kom for de store fisk og vi har fået de store fisk.



Vild dag med Mantaray

Maldiverne 2016 Posted on 06 nov, 2016 16:45:26

Solskin fra morgenstunden og det kunne tegne til at blive en god dag oven på regnen i går. Dagens dyk var booket som 2 tanks dyk i jagten på Mantaray. En forholdsvis kort sejllad og vi var ved dykkersitet Coral Hills. Der var 18 dykkere og 2 instruktører med båden, alligevel var der god plads. Instruktøren tjekkede for strøm og Mantaray og viste 7 fingre fra overfladen.

Vi blev alle sendt i vandet med besked om at gå ned til cirka 15 meter. Derfra skulle vi svømme hen over en sandbanke og der kom vi til cleaningstationen. På vejen derhen fik vi et par Mantaray at se.

Cleaningstationen lå midt i en sandlagune og der var masser af plads rundt om den. Vi satte os alle i en kæmpe cirkel og havde det mest fantastiske view lige foran os. Syv Mantarays svævede henover hovedet på os.


Først en og så en anden og nogle gange krydesede tre til fire stykker lige over os. Selvom kameraet drillede er det alligevel blevet til et par rigtige gode billeder og videoer.

At sidde og filme dette sceneri var vildt og det blev ikke mindre vildt af en skygge som kom henover mig, og hovedet fra en stor Manta kom til syne, ikke mere end en meter over mig. Den svævede hen over som var det et kæmpe rumskib der bare var enormt. Jeg fik det heldigvis på video kan stadig fryde mig over det syn.

Det var ikke meget motion vi fik på dette dyk, for vi sad her næsten 45 minutter på knæ og lod showet køre. Per og jeg steg lidt til vejres og drev henover revet hvor endnu en Manta kom os i møde. Den svømmede ikke hurtigere end at jeg kunne følge den og komme helt om på den anden side af den mens jeg filmede.

Med den filmstump i kassen, kunne vi lad os høje af begejstring, stige op til vores 3 minutters safetystop.

Alle var oppe og en anden jagt var gået i gang, for mens vi var nede havde en anden båd se en hvalhaj og vi alle spejdede efter den mens vi ventede på vores overfladestop som skal være på en time.



Heldagsregn

Maldiverne 2016 Posted on 06 nov, 2016 15:58:43

Vi måtte konstatere at det var heldagsregn så vi trak indendørs.

Vi endte med at sidde i Sunset baren, uden sunset, hele eftermiddagen og aften.

Da vi gik derfra var regnen endelig stoppet og det passede fint for så kunne vi støtte os til paraplyerne.



Rundtur i læ for regnen

Maldiverne 2016 Posted on 06 nov, 2016 15:56:53

Her kan du få et indblik i kantinen. Der findes alt hvad man ønsker fra kød over fisk til salat og kager. Hver station rummer et stort udvalg af mad. Det er god kvalitet og mager af noget. Restauranten kan godt få fem store *****.



Diskos og hestebid

Maldiverne 2016 Posted on 06 nov, 2016 15:51:51

Andet dyk var på Vilamendhoo Thila som ligger lige uden for øen. Det er fedt når de ligger sådan for så er der ikke langt hjem når andet dyk er slut.
Igen en god briefing om strøm og forhold på revet. Igen direkte i dybet og langs revet. På spidsen af revet mødtes to strømme og det gav et mylder af liv. Store Pinnate Spade Fisk som ligner en diskos der står på højkant. Disse fisk vår også nysgerrige og legesyge. De var i store stimer og kom tæt på. Når vi pustede vores luft ud legede de med den.

Per og jeg gled op på toppen af thilaen og lå der og så på livet. Jeg lå lige foran en kæmpe fiks der havde tænder om en hest – Titan Trigger Fish. Den var ikke nervøs som mange andre fisk. Det ville jeg heller ikke være hvis jeg havde det gebis. Jeg fik lov at filme den inden vi steg til overfladen.

En Titan Trigger fisk kan åbenbart blive meget sur og angribe. Med en længde på op til 75 centimeter er Titan en af de største Trigger fisk.

Selvom bid er ikke giftige, kan de stærke tænder påføre alvorlig skade, som kan kræve medicinsk behandling.

Du kan læse mere om den HER

Du kan se en Youtube video om hvor sure de kan blive HER



Solen går op og solen går ned men…

Maldiverne 2016 Posted on 06 nov, 2016 15:15:35

I dag kan vi bare ikke se det for regnen øser ned. Selv fiskehejren skutter sig i strandkanten.

Det gode ved det hele er, at det jo ikke regner under vandet, så på med masken.

Dagens dyk skulle foregå 35 minutters sejlads fra Vilamendhoo. Besætningen havde i dagensanledning trukket siderne ned så det ikke regnede ind. Det var vist meget godt for der var søgang og vandet stod op af siderne og regnen silede ned. Kaptajnen stod med sydvest og regnjakke og styrede båden gennem bølgerne.

Vi var kun 5 dykkere og Filip som instruktør. Han gav os en lang briefing om Lucky Hell og 7th Heaven. Det var vigtigt at nedstigningen foregik rimeligt hurtigt til 17 meter. Hvis vi lå for længe i overfladen ville vi drive ind over revet og gå glip af det. Hvis vi kom længere ned ville vi misse “porten” til 7th Heaven. Så ville der kun være vejen venstre om langs med Lucky Hell.

Vi kom ned i fin stil alle sammen og samlede os i porten hvor vi kunne holde fast i stenene så vi ikke blev trukket med af strømmen. Vi lå der lidt og kiggede ud i det blå hvor en masse små og lidt større fisk samlede sig. Et par hajer kredsede omkring som konger af revet. Vi slap vores tag og drev med strømmen ind langs indersiden af revet.

En skildpadde kom mod mig og jeg startede med at filme. Det var noget af en nysgerrig fætter og den kom en smule tæt på. Jeg var en lidt nervøs ved om den kunne finde på at bide. Deres næb hakker med lethed en finger over. Jeg trak mig lidt og den fulgte med og på et tidspunkt havde vi ikke mere end en halv meter mellem os. En hyggelig lille fyr som jeg tog afsked med igen.

Det var ved at være slutningen på dykket og vi var ved udgangen af revet. Der var meget strøm og desværre havde jeg ikke nok luft til at blive hængende og se det sceneri der var. Masser af fisk samlede sig i strømmen og endnu flere og større hajer cirklede omkring på jagt.

Hvis vejret var dårligt da vi gik ned var det ingen ting i forhold til da vi skulle op. Himmel og hav stod i et og både gyngede. Det var tungen lige i munden da vi skulle op af stigen til båden.