Så oprandt dagen hvor jeg skulle Vilamendhoo rundt på samme dag. Andre dage har det kun været fra A til B. Jeg gik først mod øst og fulgte blot vandkanten. Mit første stop blev Vilamendhoos svar på grenen ved Skagen.

Den ligger lige ved siden af Asian Wok House hvor vi har spist Teppanyaki. Jeg krydsede under gangbroen og kom om på sydsiden af øen. Her findes 6 til 7 høfter som er kystsikring for at holde på andet. Jeg kom over dem som var jeg på agilitybanen.

Midt på den sydlige strandkyst er endnu to forhindringer. Den ene er ankomstbroen som fører gæster direkte ind til receptionen. Det er på denne bro at personalet stor og trommer når der kommer nye gæster. Den næste forhindring er jettyen hvor dykkerbådene ligger til og her fører broen direkte ind til dykkercentret. Begge forhindringen kunne jeg i kraft af min ringe højde med lethed kravle under blot ved at dukke hovedet.

Jeg var nu på den sidste del af sydkysten og kunne igen gå uhindret i sandet og få skyllet tæerne med mellemrum. Jeg fik af og til selskab af et par revhajer.

Da jeg nåede til den vestlige ende holdt jeg et lille stop. Det er her Sunset bar og poolen ligger, og bare rolig jeg blev på stranden denne gang og skrev lidt i sandet. Jeg brugte også dette lille stop til at gøre klar til næste menneskeskabte forhindring – broen ud til Watervillaerne og massagevillaerne.

I samme behændige stil krydsede jeg igen under broen og med dette lille elegante trick var jeg nu på vej rundt til nordstranden som fører direkte til villa 156.

Direkte var det nu ikke helt, for jeg måtte lave svinkgerninger på grund naturens forhindringer. Flere træer lå halvt ned i vandet og jeg måtte med mine korte ben skræve over dem.

Efterhånden som jeg gik blev mine spor i sandet slettet af de små bølger så trillede ind over mine fødder. Da jeg kunne se sandbåden begyndte jeg at gøre klar til at dreje af mod højre og direkte til vores villa. På terrassen kunne jeg stoppe endomondo som fik tracket hele turen mens jeg skyllede mine fødder for sand i den dertil hørende krukke.

Med en smule sved på panden kunne jeg konstatere at jeg havde klaret ørundturen på 24 minutter og 24 sekunder. Desværre var der sket et eller andet med trackningen, for den har kun logget GPS indtil Asian Wok House. Derfor siger den jeg kun har gået 0,32 km med en gennemsnitshastighed på 0,79 km i timen. Det er ikke meget så jeg må nok tage mig sammen til at gøre et nyt forsøg. Det kunne jeg så gøre den anden vej rundt for ikke at blive svimmel.