Rejsebeskrivelser

Watamu er en lille men levende by som har det hele. Der er en god blanding af lokale og turister. I blue bay er det Italienere der har slået sig ned og ved nabostranden er det Englænderne uden at det dog er meget udpræget.

Søndag var der rigtig mange lokale som kommer til stranden og hygger sig. Børnene bader og leger hvis ikke de er en del af det lille børneorkester der vil tjene en lille skilling.

Langs stranden er en del små barer og restauranter.

Skønt at vågne op, træde ud på terrassen og have den udsigt. Aktiviteterne var ikke store da det var lidt tidligt. Der var ingen planer for dagen så der var dømt ren afslapning.

Vi gjorde klar til en badetur på stranden, men den blev aldrig til noget, da vi gik langs stranden og så den næste bugt hvor der var en lige så smuk strand.

På vejen tilbage gik det op for os at tidevandet var i gang og der var slet ikke dybde nok til at bade.

Tidevandet gav en anden mulighed, nemlig at gå rundt om de små klipper i bugten. Da vi kom til første klippe stod der en skæv men venlig sjæl som gerne ville følges med os. Han fortalte om krapperne, søstjernerne og dengang tsunamien ødelagde noget af kysten. Det var fint med lidt guide og som vi nærmede os tidspunktet for at gå retur begyndte det vanlige med penge til frokost og forskellige ting. Vi var jo gået ned for at bade og havde intet med os.

Josphine blev booket for massage i lejligheden og hun lavede en god skilling. Hun havde stærke hænder og kom godt i dybden.

Watamu har mange små boder med mad, frugt, tøj, souveniers og meget andet. Alt ligger i gå afstand men skal lige huske på det er 40+ grader så det er pænt varm og solen skåner ingen hvide arme.

I vanlig stil kunne vi ikke modstå fristelsen da vi kigge ind i Ronnys lille biks. Den bestod mest af malerier hvor vi valgte et hvert. Det blev også til et enkelt lille tøjstykke hos Ronnys kone.

Den tidlige aften sluttes bedst på en strandbar. Vi gik til venstre og ned for enden til Kokomo beach bar hvor både drinks og udsigt var til en Sundowner.

…hvem kommer først.

Troede det skulle være en afkølede fornøjelse at komme i vandet på stranden. MEN det skulle ikke blive sådan. Vandet var absolut ikke svalende, det var vel mellem 35 – 38.

Så skulle det blive godt med en tur i poolen. MEN det skulle vise sig at være ligeså varmt vand.

Efter en god frokost endte vi ved Blue Bay og lejligheden Mountsbay apartments. En enkel men lækker lejlighed ud til stranden og tæt på byen.
Stor stue og køkken og 2 soveværelser med separate toiletter.

Det bedste af det hele er udeområdet. Stor terrasse med både mulighed for at slænge sig og nyde morgenmaden.
Vandet så rigtig indbydende ud både på stranden og i poolen, så efter en køretur og lidt over 40 grader kunne det ikke gå for hurtigt med at kommer i vandet.

Vel fremme i Watamu var der booket bord på en Italiensk restaurant. Vi tænkte ikke over at den kunne ligge lidt hævet over stranden i en lagune med den smukkeste udsigt til det inbydende blå vand.

Køreturen fra Satao til Watamu foregik i Torben og Beths biler. Den førate time var gennem grusvejene i Tsavo national park. Torben ledte an og man er ikke i tvivl om at han har kørt ralley. Der var fart over feltet med at undgå hullerne med mudder. Et par stop undervejs får at kigge på elefanter, strudse og rovfugle.

East Sala gate blev passeret med et kort stop. Gaten ligge ved floden Athi river. Fra Sala gate var der en time og tyve minutter på fine asfaltveje – næsten.

Smukt landskab med små bysamfund. Der var mennesker i gang med alt muligt. Nogle gik til med en flok geder. Andre gennede deres køer langs vejen. Der var sågar nogle der gik med en kæmpe flok dromedarer.
Børnene legede hvis ikke de sad langs vejen og solgte frugt.
Foran hytterne blev der malet mel og lavet mad og fornuftigt nok foregik det under træerne.

Tempoet var ikke så med kørslen, men det var også Beth der havde overtaget føresædet i deres bil. Til gengæld kunne hun en smutvej til Watamu. Den var kortere, en tør grusvej, støvet og bumlet. Vi kunne ikke se langt frem.

Ruten fra Satao til Watamu med et par gode view undervejs.

Efter endnu en morgen bush walk og dejlig morgenmad var det tid til at tage afsked med alle på campen.

Her er et lille udpluk af billeder som giver et godt indtryk af livet i campen.

Jeepen var klar til en lille køretur på 40 minutter gennem savanen og vi kunne se et træ, en jeep fra campen, et bål, otte stole og James som havde lavet anretter bord.
Vi fik serveret en Dohwer drinks som blev opfundet på en af Torbens Dohwbåde hvor han havde lavet restaurant. Den består af vodka, knust is, honning, lime og vand med brus.
Der var også en del til maven af forskellige snack, så nu var det bare at nyde det.

Torben og Beth havde hurtigt spottet de store fugle i træerne bag os. Det var gribbe og deres erfaring sagde at der var nedlagt et bytte i nærheden, som de ventede på at overtage.

Der var en fantastisk stemning med alle lydene, drinks, snacks og hyggeligt selskab. Tanken om at der kunne være en løve eller andet i græsset var ret spændende.
Selvom der var lidt skyer ude i horisonten som ikke gav fuld solnedgang var et flot lys som det blev mørkere.
Pludselig var det helt mørkt og der måtte lygter til for at finde bilerne.