Rejsebeskrivelser

Walk like an Egyptian har pludselig fået en helt ny betydning. At begive sig ud i Kairos trafik på gåben er måske en af de største trafikale risici  der findes på jorden.

Det er vildt så meget trafik der er. Fodgængere betydet INTET for bilister. De ænser dig ikke de mindste og du får ikke øjenkontakt med dem. Måske et enkelt dyt, men af holde tilbage findes ikke. Vejstriber er der men på en tresporet vej kan der sagtens være 4 eller 5 biler ved siden af hinanden.
Et lille dyt er blot et signal om “Jeg kommer lige inden om” eller “Har du set mig. Det kan man syntes er en fin gestus. Men med det antal biler der er, er det en konstant dytten. Derimod hornet i bund betyder at der er en der er irriterende.

At krydse en gade i Kairo kræver mod, præcision og beslutsomhed. Der er ingen huller i trafikken så man springer ud i det. Om det er tværs over en gade eller når man krydser en sidevej. Når du først er ude så Walk like an Egyptian, kryds mellem biler og andre køretøjer.
Lyskryds findes der, men sjældent de virker og er der et findes fodgængerfeltet ikke.
Eneste sted vi krydsede i et fodgængerfelt var på Tahrir pladsen.Det var stadig med fuld opmærksomhed, for de kom meget tæt på.
Tålmodighed og abstraheren fra dyt og båt er nødvendigt for slet ikke at tale om lugten af dieslos og udstødningsgasser.
Ønsker du promenering downtown så skal du ikke vælge Kairo.

Med en smule kendskab til det Egyptiske museum begav vi os ud i trafikken så vi kunne være der ved åbning kl. 9.00. Et par minutter før havde vi erhvervet os fuld billet som også gav adgang til de kongelige mumier. Det var gratis at tage billeder med mobil uden flash.

Vi måtte dog stå lidt i kø sammen med de første tour grupper. De havde dog deres guide at vente på. Vi sprang derfor direkte til 1. Sal og ind i rum 3 hvor skattene fra Tutankhamons grav er opbevaret.

Tutankhamon er bedst kendt for at være den eneste farao hvis grav i kongernes dal er blevet fundet i næsten intakt stand. Den overvældende mængde af værdifulde genstande fundet i denne unge konges grav fører naturligt til spekulationer om, hvad der må have været i de udplyndrede grave for vigtigere faraoer. Tut døde 1323 f.kr. og var farao i det 18. dynasti. Graven blev fundet i 1922 og var ikke mindre end 5,398 genstande.

Lokalkendskabet gav pote. Ingen tour grupper på første sal og vi havde tut for os selv. Meget imponerende maske og den måtte foreviges. Det blev den kort for vi havde overset at foto var forbudt i dette rum. Små to små skolebørn måtte vi gennem vore billedegalleri og slette tut. Vi måtte derfor nøjes med at se den 11 kilo tunge maske i ren guld og sarkofagen i 110 kilo guld. Imponerende håndværk lavet for så mange år siden.

Med tut i hukommelsen begav vi os ind til de royale mumier. Det er underligt at at kigge på så gamle mennesker og kunne se der udtryk og furer i ansigtet. På nogle var hænder og fødder intakte med negle og hår.

No Photos skiltet havde vi set denne gang og nøjes med en sludder med de gamle royal faraoer.

Tour grupperne blev tiltagende og det passede fint til at vi kunne drible videre ud i varmen.

Vi var blevet meget gode til at ignorere tilbud og kamelridning, fotoshots, guideture og andre fremstrukne hænder. Men så kom han alligevel med sin hestekærre.
“You want panoramaride 100 EGP?”
“Er det for 2 mester?”
“YES YES I make you happy”
“Hvor skal vi hen du?”
“I take you up here and take Photo of the pyramids”
Hvad faen. Vi slipper for at gå og det er kun 50 kroner. Hesten Sukra skridtede op af vejen forbi Keops pyramiden som er den største og derefter den næststørste Chephren pyramide. Vi nåede hvad der kunne ligne en parkeringsbås.

Et ganske pænt view og selvfølgelig en kamelmester som var klar til at sælge sit eget motiv. Hertil og ikke længere for 100.
“I can make you happy. See the plateau up there. Nice picture from there.”
“Ja ja det sagde du jo. Panorama view”
“YES YES I make you happy. You pay extra”
“Hvor meget?”
“People pay me 800 and 600 – up to you”
“I can take you alllll the way around- Nice picture with all 9 pyramids”
“Du kan få 400?”
“Oh no no my boss kill me 500”
“Du kan tro nej 400 eller vend om”
“No no I make you happy”
Så nåede vi på den måde næste plateau og fik skudt et par billeder uden asiater på. Mester tog et par billeder. “Nice picture? Happy?” prisen var ved at blive talt op. Op på kæreren igen og Sukra måtte kæmpe lidt i orkensandet for at nå sidste fotosession med alle 9 pyramider i søgeren.

“Are you happy? I take picture? Stand like this and have this arab hat. Are you happy”
“Ja mester meget fin tur. Gir du hesten mad?”
“YES YES very happy horse”
“Det godt du skal være god ved hesten”
“Im not only driver. Im also guide”
Nu taler han prisen op igen mens vi køre gennem sandet og tilbage på vejen.
“Du kan sætte os af her på hjørnet af pyramiden nu”
“Are you happy? I can take you to the Sphinx”
“Nej tak stop her”
“Here OK. Are you happy? 600”
“Værsgo 400 tak for turen”
“I told you 500 I have to pay for the carrier”
“Du kan få 10 mere farvel”
“50 I drive you to exit”
“Farvel”
“OK give me 10 – end of business“

You want Camel? Take Photo? Guide? Sådan fortsatte det hver gang vi passerede nogle der ville sælge. Vi fik set et gravkammer mere inden vi bevægede os mod exit. Klokken runde 11 det var varmt og turistbusserne havde indfundet sig.

Vel gennem security og selvfølgelig med en lykkeridder som følgesvend. Han forklarede vi skulle følge ham til billetkontrollen.

Han viste et par spot til billeder. Der var ingen billetkontrol. Vi var inde og han begyndte at tilbyde guidetour. Nej tak vi klare os selv – og han var væk.

Vi var tidligt på færde så ikke mange turister til at spolere de gode motiver. Vi startede ved Sphinxen og begyndte derfra opstigningen til pyramiderne. Et smut ned i en af de små for at se gravkamret. En gratis glæde der var inklusiv billetten. Dog mente ham der viste os ned at han skulle have penge.

Videre til den store Keops pyramide hvor vi gerne ville ind. Det kostede dog 320 ekstra pr. person. Problemet var bare at det var en billet man skulle købe nede ved indgangen så det droppede vi.

Altså ikke noget med vand der svømmer over.

En morgenstund med dis eller er det forurening over byen. Vi skulle tidligt af sted mod Giza plateauet for at se pyramiderne. Derfor skulle vi krydse Nilen.

Vi fik en fin chauffør og aftalte 300 EGP så ville han vente på os. Trafikken var ikke kaos endnu så vi var fremme allerede omkring halv ni.

Der var straks bud efter os om det ene og det andet de kunne tilbyde. Vi slap dog let frem til billetkontor og måtte slippe 320 EGP for to billetter med adgang til plateauet og et på mindre gravkamre.

Så landede vi i Kairo. En smule forsinket men så gik det stærkt.

Fra vi forlod flyet skulle vi købe visa til 400 EGP stykket. Gennem paskontrol 4 til 5 gange, gennem security, have bagage og vi fik købt internet og da vi sad i taxien var der kun gået 30 minutter.

Turen til Four Season Nile Plaza gik også hurtigt. Det gik ikke bare stærkt, det var med lyd. Dytten og båtten med biler der kunne klemme sig ind.

Tjekket i på 12. etage med Nil view. Bliver spændende at vågne op til udsigten.

Så er vi på vej og endda planmæssigt.