Med en smule kendskab til det Egyptiske museum begav vi os ud i trafikken så vi kunne være der ved åbning kl. 9.00. Et par minutter før havde vi erhvervet os fuld billet som også gav adgang til de kongelige mumier. Det var gratis at tage billeder med mobil uden flash.

Det Egyptiske museum på Tahrir pladsen i Kairo

Vi måtte dog stå lidt i kø sammen med de første tour grupper. De havde dog deres guide at vente på. Vi sprang derfor direkte til 1. Sal og ind i rum 3 hvor skattene fra Tutankhamons grav er opbevaret.

Tutankhamons sakrofag

Tutankhamon er bedst kendt for at være den eneste farao hvis grav i kongernes dal er blevet fundet i næsten intakt stand. Den overvældende mængde af værdifulde genstande fundet i denne unge konges grav fører naturligt til spekulationer om, hvad der må have været i de udplyndrede grave for vigtigere faraoer. Tut døde 1323 f.kr. og var farao i det 18. dynasti. Graven blev fundet i 1922 og var ikke mindre end 5,398 genstande.

Lokalkendskabet gav pote. Ingen tour grupper på første sal og vi havde tut for os selv. Meget imponerende maske og den måtte foreviges. Det blev den kort for vi havde overset at foto var forbudt i dette rum. Små to små skolebørn måtte vi gennem vore billedegalleri og slette tut. Vi måtte derfor nøjes med at se den 11 kilo tunge maske i ren guld og sarkofagen i 110 kilo guld. Imponerende håndværk lavet for så mange år siden.

Med tut i hukommelsen begav vi os ind til de royale mumier. Det er underligt at at kigge på så gamle mennesker og kunne se der udtryk og furer i ansigtet. På nogle var hænder og fødder intakte med negle og hår.

No Photos skiltet havde vi set denne gang og nøjes med en sludder med de gamle royal faraoer.

Tour grupperne blev tiltagende og det passede fint til at vi kunne drible videre ud i varmen.