Vel gennem security og selvfølgelig med en lykkeridder som følgesvend. Han forklarede vi skulle følge ham til billetkontrollen.

Han viste et par spot til billeder. Der var ingen billetkontrol. Vi var inde og han begyndte at tilbyde guidetour. Nej tak vi klare os selv – og han var væk.

Vi var tidligt på færde så ikke mange turister til at spolere de gode motiver. Vi startede ved Sphinxen og begyndte derfra opstigningen til pyramiderne. Et smut ned i en af de små for at se gravkamret. En gratis glæde der var inklusiv billetten. Dog mente ham der viste os ned at han skulle have penge.

Videre til den store Keops pyramide hvor vi gerne ville ind. Det kostede dog 320 ekstra pr. person. Problemet var bare at det var en billet man skulle købe nede ved indgangen så det droppede vi.