Efter en lang dag med meget motion var det helt OK at gå over til Bon og få en times massage med kokosnøddeolie. Hun blev instrueret i at jeg var øm i skulderen efter padling og benene var lidt trætte efter junglestien. Hun opdagede hurtigt mit brandsår fra knallerten og de andre buler, sår og rifter. Der blev ikke skånet noget og det virkede som om hun masserede direkte ind i sår.

De ømme punkter fandt hun selv og det føltes som at hun stak en stok ind der hvor det gjorde ondt, men det var bare hendes albue hun brugte. De ømme muskler på lår og lægge blev masseret med underarmen, men det føltes som en kagerulle. Jeg bed det i mig for det måtte løsne op for noget.

Jeg kunne mærke det var blevet bedre sine hun havde fat i mig for 2 dage siden, så det her måtte også være godt. Op og sidde og få mast en albue ned i skulderen og lidt hovedmassage. De vanlige klap på ryggen og vi var færdige.

Da jeg var ved at tage tøj på tog vi en lille dans. Det vil sige hun kom med en lille skål og jeg vendte mig rundt og og gik rundt om mig. Jeg vendte rundt igen og først der forstod jeg at hun vil give mig noget savle på mit brandsår. Vi grinte begge og takkede for dansen.

Når jeg tænker tilbage, så må Bons massage være det bedste jeg nogensinde har fået. Den time kostede 600 Bath fordi det var kokosolie, hvilket svarer til 120 dkr. Og tjekker man på nettet får hun mange roser og 5 stjerner på Google.

Lotus Thai Massage, Mookies Bungalow, Koh Mook