Endnu engang nåede jeg at se solopgangen over Koh Chueak og Koh Mook i baggrunden. De 40 meter ned til stranden var en kamp, da min lår og læg muskler var meget ømme. Jeg må være helt ærlig og fortælle at jeg gik tilbage og lagde mig lidt inden vi stod rigtig op og gik turen til Thapwarin og fik morgenmad hos Pat.
Der skulle tages store beslutninger for snorklingen ved Nui beach var jo ikke levet udforsket. Kroppen sagde nej – nej ikke over bjerget igen. Hoved sagde ja – ja for du vil fortryde det når du kommer hjem. Det er det sidste der rigtigt er at prøve på øen, og jeg havde jo set revet oppe fra viewpoint. På turen tilbage fra morgenmad overbeviste jeg benene om at de var bedst at komme der over, og det virkede til at de forstod det. Det gik jo meget godt når de var varmet lidt op.
Tilbage ved hytten var beslutningen taget. Det velkendte grej blev pakket og der blev lavet aftale om at jeg skulle sende SMS når jeg var nået frem og når jeg var på vej tilbage. Afsted med mig og det gik med raske skridt. Der var kun lige trappen op over bjerget og stien ned på den anden side der fik benene til at brokke sig en smule.
Jeg nåede frem til Nui beach og sendte første SMS. “Jeg er fremme ved stranden og snorkler nu”. Telefon og solbriller blev pakke i pose og gem under nogle blade. Der var en par på stranden som fortalte at der burde være hajer 40-50 meter ude. Det gav lidt blod på tanden og jeg snorklede derudaf.
Sigtbarheden var ikke så god i starten, men blev bedre jo længere jeg kom ud. Der var masser af liv af forskellige fisk og store anemoner. Jeg holdt øje med klippeskæret til højre for mig, for det var det der var mit mål at runde. Jeg var et godt stykke ude og havde ikke set skygge af hajer, så jeg tog mit højresving og svømmede mod klippen. Jeg tænkte at der vikke blive lavere jo tættere jeg kom på klippen, men dybden var den samme. Klippen rejste sig fra bunden og lodret op. Det var et smukt syn og masser af liv.
Da jeg rundede skæret og kom på den anden side var der et endnu større mylder af fisk. Enkelte og stimer i forskellige farver. Sigtbarheden var virkelig god og det bedste indtil videre. Jeg var som en elevator. Ned og filme op og få luft. Sådan svømmede jeg langs skæret indtil jeg skulle svige til højre igen for at ramme stranden. Jeg kan godt mærke at jeg ikke kan være så lang tid nede som jeg har kunne. Det er eller underligt med alle de kilometer jeg har fået i benene den sidste uge.
Alt var godt jeg kom op på stranden og talte med parret igen om jeg havde set noget derude. Jeg anbefalede at de skulle prøve turen rundt.
Jeg var klar til at gå retur og sendte SMS “Jeg går fra Nui beach nu”. Jeg kendt turen og i dag havde jeg lidt mere energi til at gå tilbage. Samme stede i går syntes jeg der var langt hjem. Ved Paradise beach bar bestilte jeg mangoshake til turen. Endnu et tjekpoint SMS “Jeg er ved Paradise beach og tager en shake. Tænker jeg er tilbage om 30 minutter”. Således klar til sidste etape. Det er den over bjerget, som egentlig gik meget godt, dog i et nedsat tempo. Da stranden var i sigte, kunne jeg mærke jeg var sulte og tænkte jeg at jeg var smart at sende endnu en SMS. “Er ved stranden om 2 minutter. Bestil bare frokost. Bolognese til mig”.
De 30 minutter passede og det første jeg så da jeg nåede hytten var en knyttet næve. Hvad nu tænkte jeg? “Hvorfor har du ikke sendt beskeder?”. Et hurtigt kig på telefonen og det gik op for mig at jeg har sendt alle beskeder til min chef, som ganske givet har ligget og sovet da den første tikkede ind. Beklager Chef 😉 Men det betød også at jeg måtte sidde og vente på maden.
Eftermiddagen var helt ned i gear med kortspil, bade ved stranden og snorkle på revet lidt ude. Det var vindstille så sigtbarheden var rimelig fin og der fisk at se. Strømmen var gået allerede klokken 12 og da vi skulle spise aftensmad var den ikke kommet retur endnu. Vi valgte at gå til venstre af stranden og spise på Kaimuk Thong restaurant. Sådan endte den dag og der var igen trætte ben. Underligt nok med al den vandring. Lår og lægmuskler er hårde som sten, men maven er stadig blød som smør.
