Tham Khao Mai Khew er en grotte som ligger lige på den anden side af bjerget. Derfor skulle den udfordres. Det var ud fra billederne allerede klart at jeg måtte gøre det alene. Et godt morgenmåltid og op på knallerten og afsted. Der var meget stille men Thorn var på sin plads og jeg kunne betale de 300 Bath det kostede. Vi skulle gå klokken 9.40 og indtil videre var der kun mig. Jeg forventede der ville komme flere biler, men der dukkede kun en mere op på sin knallert. Det var Lars fra Nordtyskland.
Alt var klart og jeg havde gummisko på som jeg havde fået at vide jeg skulle. Derimod gik Thorn i et par udtrådte cloks. Der var 30 mintutters gang op til indgangen af grotten og det var af små stier, op af stiger og passerer en del klippeskråninger. Ved indgangen tjekkede parkrangeren vores billetter. Området er en del af nationalparken.
Vi blev udstyret med pandelygter og krøb ind i grotten ved hjælpe af en sammenflettet stige. Bag os forsvandt sollys og vi var i totalt mørke. Det ville tage en time før vi var ude igen. Første del af grotten var lettilgængelig og der var mange flotte formationer. Der er ikke lige som andre europæiske grotte hvor der kun er 8 graders varme. Denne grotte ligger inde i et bjerg højt oppe så solen stråler varmer bjerget op og dermed også grotten.
Udover de stiger og 2 gangbroer i bambus er der intet menneskeskabt derinde. Ingen lys, ingen stikkontakter og ingen shops. Der fløj flagermus rundt, et par kakerlakker, firben og andre små insekter. Der skulle også være edderkopper. Formationerne var meget forskellige. Store rum og gange der mindede lidt om kasematterne på Kronborg og meget små snævre passager. Man skulle passe på ikke at tabe noget ned i sprækkerne for det var det tabt for evigt. Inde i rummet der blev kaldt saunaen kunne vi kun bekræfte hvorfor det hed det. Der var varmt og fugtigt. I et andet stort rum var der vandt med en dybde på 2 meter. Man kunne høre vandet risle og regntiden løber der mere vand gennem grotten så det bliver til små vandløb. Thorn havde en gruppe unge mennesker dagen før som gerne ville badet i vandet. Han havde advaret om at det var svært at komme op igen fordi kanterne ned til vandet var stejle og blev glatte når det blev vådt. Det var let at komme ned, men de måtte kæmpe for at komme op.
Vi var ved at nå slutningen og der sad det Thorn havde lovet. En stor men spinkel edderkop med en diameter på 10 centimeter sad på klippevæggen og ventede på bytte. Den må lugte godt for vi prøvede at slukke alle lygte og der blev kulsort. Vi stod der og havde kun høresansen og lyttede til de lyde der var fra vandet. Det var ret flippet at vide der sad en edderkop lige ved siden af dig, men du kunne intet se.
Vi var ved at nå slutningen og der sad det Thorn havde lovet. En stor men spinkel edderkop med en diameter på 10 centimeter sad på klippevæggen og ventede på bytte. Den må lugte godt for vi prøvede at slukke alle lygte og der blev kulsort. Vi stod der og havde kun høresansen og lyttede til de lyde der var fra vandet. Det var ret flippet at vide der sad en edderkop lige ved siden af dig, men du kunne intet se.
Den sidste etape var her hvor maven skulle trækkes godt ind. Vi skulle gennem meget smalle og skrå sprækker, ned af små stiger for til sidst at kravle gennem et lille hul hvor det var ned på alle 4. Hvis du var smidig kunne du undgå at blive våd af det vand der lå i hullet. På den anden side var belønningen og man kunne skimte dagslys og vi kunne gå de sidste 20 meter ud i solens stråler. Vi kom ud at andet sted end vi kom ind og havde brugt 1,5 time inde i grotten.
Vi tog lige en slapper og fik vasket hænder i et vandløb og udvekslede billeder og video inden vi begyndte nedstigningen fra bjerget af de samme små stier. På veje ned, med en gennemblødt t-shirts, gik jeg med følelsen af at være en del af en National Geographic ekspedition.
En skjult perle som man ikke må gå glip af og vi var kun Lars, jeg og Thorn som gav sig god tid og vi fik vist og forklaret mange ting.
