I samme område som elefanterne ligger Khlong Chak bat cave og vandfald. Skiltene beskrev at der var 1,8 kilometer fra start til vandfaldet og undervejs kommer man forbi flagermus grotten.
Billetter blev købt for 200 Bath pr. person hos Alif som også blev vores guide på turen. En knægt på ca. 15 år som viste vej i sine flip-flops.
Om 1,8 kilometer er langt afhænger af underlaget man går på. Her var der små stenet stier, hvor man ofte skulle krydse floden, som på denne tid af ret var mere et vandløb. Det var en mini strabadstur gennem kradtet.


Alif var god til at spotte insekter og andre dyr. Store bladinsekter under et gammelt træ, hullet hvor man lige kunne skimte 4 ben af en fugle edderkop og cikader siddende på træerne.
Han fortalte om det store kadaver fra en fugl der lå på stien. Den var blevet bidt af en cobra slange og han havde selv filmet hvordan den langsomt døde.
Vi skulle også selv finde et skjult dyr på en træstamme. Han indkredsede området og vi måtte kigge godt efter.
Du kan jo prøve at se om du kan spotte hvad han viste os.
Et hint er at det er en soldyrker. Giver du op så klik på billedet.
Vi nåede til grotten som ikke er særlig dyb men alligevel skulle der lygte til et par steder. Der lever en cobraslange i grotten, men den var ikke hjemme. Det var til gengæld en stor gruppe små flagermus, som hang der med hovedet nedad.
Videre op langs floden igen på kryds og tværs af den. Op af ned af stier og krydse træstammer inden vi nåede til vandfaldet. Det var det rette tidspunkt for der kom rent faktisk vand. Det er ikke sjældent på denne tid at det tørrer ud. Der var flere der står underfaldet og fik en dukkert. Vi sad et øjeblik inden Alif viste os retur. Igen med flere små kryb og aberne i træerne. Turen sluttede og vi takke Alif for mange fine ting og gav ham drikkepenge, for den 1,5 times tur.






