Eftermiddagen stod på en adventure til strand og skov. Forholdsvis impulsivt da det kun var en løs plan. Noget med at snorkle og måske kommer lidt ind i landet. Jeg var alene så der kunne udfordres lidt på fart og spænding. Det var lidt snørklet at køre scooteren helt ned til Goodweixonly Beach, men det kunne lade sig gøre. Lækker lille strand uden så mange mennesker. 1. udfordring var hvor man gør af sine værdier når man er alene. Scooteren stod så jeg kunne se den fra vandet derfor var sadelboksen løsningen. Der var en smule klipper at snorkle på rundt til Tricky-Trocky Beach. Sigtbarheden var ok taget i betragtning og der var da også lidt fisk, men det er ikke som at dykke ved rigtige koralrev. Det kunne blive til en times snorkling og ude fra vandet kom ideen til næste udfordring.
Oppe på skråningerne kunne jeg se palmer og skov. Det måtte være muligt at køre derop. Op af vandet og afsted. Et tjek på google maps viste der var en vej og endda et ikon med udsigtspunkt. Det gik så fint opad i starten med asfaltveje. Det blev til grusveje forbi noget nybyggeri og så begyndte træer og palmer at tætne. De sidste huse var passeret og det der var grusveje blev til 2 spor med halvstore sten. Det gik af stok og sten som man siger. Op og ned og snirkler skulle passeres. Der skulle lidt fart på op, men være varsom på vej ned. Der var kun den ene vej som fik en ende. I en lysning hvor det så ud til at man udvandt gummi fra træerne og der lå en del lærreds poser og flød.
Jeg kom ikke videre derfra da vejen simpelthen sluttede og der var ikke umiddelbart nogen sti at finde. Jeg var også nået rimeligt langt op i skoven og havde ikke mødt et eneste menneske. Scooteren blev vendt rundt og et tjek på hvor jeg var. Men nu kom en seriøs udfordring. Jeg havde tabt min telefon ud af lommen. Jeg havde den lige inden jeg kørte en af de bumlede veje, så var jeg heldig kunne jeg finde den. Ellers måtte jeg finde ud af om jeg kunne gå ruten og ringe til den. Jeg var ret presset på det tidspunkt. MEN heldig har man jo lov at være og cirka på halvvejen lå den midt i sporet og der kunne komme ro på.
Det blev til en kort pause i palmelunden, hvor der var et lille udsyn til havet, inden jeg trillede ned af de bumlede veje og fandt tilbage, let forsinket til hotellet.
