Så kom vi afsted med flyveren EY 178 fra København. Alt var rettidigt og godt. Behagelig flyvetur til Abu Dharbi og maden ombord var overraskende god kylling i ris med kraftig god smag. Første overraskelse var at flyvetiden var estimeret til 30 minutter hurtigere end planlagt – YES.
I Abu Dharbi have vi et stopover på kun 1 time 25 minutter, Så vi fandt direkte til gaten gennem den store og flotte lufthavn. Der blev ikke rigtig tid til at se eller købe noget, men vi havde nu heller ikke brug for noget.
Denne afgang var også præcis på tiden til afgang. Men der lurede noget under overfladen som vi endnu ikke var klar over. Samme gode og rolige stemning i gaten og maden denne gang var kød med kartoffelmos, var endnu en god smagsoplevelse.
Vi landede rettidigt i Krabi og det passede med at solen var ved at stå op. Der var ikke særlig travlt i lufthavnen, så vi fik afgivet vores fingeraftryk og blev lukket ind i Thailand. Simkort kiosken lå lige ved baggagebåndet og i løbet af et par minutter var “dimsen” fodret med ubegrænset data i 30 dage for 700 bath (svarer til kr. 140). Endnu en god oplevelse gennem lufthavnen.
Kufferterne kørte allerede på båndet, og den store sportstaske var spottet, men hvor var den orange kuffert? Det var ret tidligt og der var ikke mange mennesker. Det vil sige kun hende med simkort og en kvinde der sad i en niche uden andet end et bord. Det var hende der vidste noget om mistet baggage. På hendes bagageliste var 2 navne highlighted. Den er var vores orange kuffert. Så man vidste allerede da vi lettede i Abu Dharbi at kufferten ikke var med. Det var så den dårlige oplevelse. Der var ikke noget at gør ved det og vi fik oprettet en P.I.R rapport. Frygten var at det kunne ende med en RIP oplevelse for den kuffert.
Nu var vi spændte på om vores transport til Koh Lanta vil være der. Det var en god oplevelse. Han stod så fint med skiltet med vores navn og hurtigt sad vi i hans bil. Fra vi landede til vi sad i bilen var der ikke gået mere end 50 minutter. Klokken 7:07 kørte vi ud af lufthavnen. Det var da en god oplevelse.
