Ved kysten i Langhammers rejser de sære rauka-statuer sig som tavse vagter. Havet har formet dem gennem tusinder af år, hvor vind, bølger og frost har ædt sig ind i klippen. Sagnet siger, at de engang var kæmper, som trodsede guderne og blev forstenet i det øjeblik solen stod op.
Når tågen lægger sig lavt over klipperne, ser statuerne næsten levende ud. Fiskere fortæller, at de kan høre mumlen fra kæmperne under stormene, som om de endnu prøver at bryde fri af stenen. For de lokale er raukerne både et vartegn og en påmindelse om naturens kræfter – smukke, men ubønhørlige.
De består af kalksten, som blev dannet i havet for omkring 400–430 millioner år siden i den såkaldte silur-periode. Dengang lå området under et varmt tropisk hav fyldt med koraller og andre dyr, hvis skeletter senere blev til kalksten.
Selve raukerne er dannet langt senere, efter istiden, da bølger, vind og frost begyndte at erodere kalkstenen. De hårdeste af statuerne blev stående, mens det blødere klippegrund blev skyllet væk. Derfor kan man sige, at raukerne i deres nuværende form er 10–15.000 år gamle – men materialet, de er lavet af, er hundreder af millioner år gammelt.
