Køreturen fra Lauters Hamn op langs kysten foregår i Digerhuvud naturreservat. Med udsigt over havet og Raukaer der varierer i højde hvor nogen er op til 8 meter.

På toppen af naturreservatet, i bugten, ligger et spændende og smukt historisk lille fiskerleje helt ud til vandkanten. Det ligger meget øde og åbnet og kan virke barskt, hvilket livet sikkert også har været på disse kanter.
Vejret var helt vindstille og ingen bølger på havet, så det kunne næsten ikke blive mere smukt.
Her er et par rækker af små lave fiskerhytter og man kunne dufte den tjære de var smurt ind i. Duften kom også fra nogle af de joller som lå tæt på vandet. På bådene lå plader som blev holdt på plads af sten, for at forhindre der kom vand i. Længere oppe på land hang gamle fiskenet og så meget autentiske ud. Havde vi haft madpakke med kunne dette sagtens være et fantastisk sted til en picnic.