Et af mange kakkelmalerier

Cômpeta er en mindre spansk by med 3.814 indbyggere og er hovedbyen i kommunen af samme navn. Den er en del af området Axarquía, som ligger på sydskråningerne af Sierra de Almijara. Byen ligger i 638 m højde, 8,5 km fra Sayalonga og 27,8 km fra Véĺez-Málaga, det vil sige knap 62 km fra hovedbyen Malaga i Andalusien.

Cômpeta er af romersk oprindelse og navnet kommer af latin Compita-Orum som betyder “vejkryds”. Byen var midtpunkt i højtideligheder og ofringer, men også et sted, hvor man kunne købe og sælge varer. Den første, skriftlige kilde er fra 1487, hvor byen støttede de katolske monarker mod maurerne.

Landsbyen er kendetegnet ved dyrkning af vin, oliven og figner, som findes overalt i området. Byen er blevet hjemsted for en stor koloni af fastboende udlændinge (ca. 1/3 af byens befolkning), først og fremmest englændere, men også tyskere, hollændere og danskere.