Rejsebeskrivelser

Så forlader vi Brothers Island og vi er lovet en lang sejltur på 12 timer. Den skulle ikke være lige som den sidste da vi skal sejle med bølgerne. Vi er helt uden for mobildækning, så Bundesliga fodbold på satellit TV er da fint.
Klokken 5.30 begyndte båden at tage farten af efter 13 timer og 48 minutter. Vi har tilbagelagt 86 kilometer i en blid vuggen. På med kluns, altså bare en T-shirts og shorts, og så op på soldækket og sige godmorgen til kaptajnen.

Fyrtårnet på Daedalus var lige foran os og solen tæt på at stå op. Det er egentlig ikke en ø, men er rev hvor der er bygget et hus med et fyrtårn.

Solen forlod horisonten og begyndte sin opstigning. Vi kunne gøre klar til vores nedstigning på første morgen dyk. Mon det var i dag vi skulle se hammerhajer?

Godt trætte efter frokost måtte jeg lige lave en Morten Larsen alias mr. Sunnyboy. Når vi er på tur og der er pause finder han altid et spot på 40×190 cm og smider sig i solen. Olien smurt godt ind og området er fredet. Gud nåde trøste den som skygger, får sand til at hvirvle op eller sprøjter med vand. Der skal suges af solens vitaminer.

Morgen dyk med store forventninger for nu var vi i hammerhaj farvand. Der var ret store bølger da vi drog af sted med zodiac. Vi skulle ned med negativ opdrift, hvilket betyder ingen luft i BCD, men direkte under overfladen.

Vi kom hurtigt ned på 35 meter og spejdede i ud i det blå efter noget stort, mens vi drev med strømmen tilbage mod båden. Et par revhajer svømmede forbi i passende afstand. Ingen hammerhajer i sigte så det blev til et dyk langs revet med dets mylder af liv.

De næste 2 dyk lignede det første. Forskellen var blot at vi dykkede fra båden og sluttede på båden. Der var pænt meget strøm da vi skulle op 2. gang og lige som vi var ved vores båd startede nabobåden motoren og vi kom i ekstra meget modstrøm. Vi nåede lige at tage fat i roret og kunne vente til der var ro på til at komme op. Mens vi hang der kiggede en Longimanus lige tæt forbi.

Ingen hammerhajer, men vi fik vores dybderekord på 48 meter for at finde dem. Hvad vi ikke havde forventet at se var en Manta Ray. Det var desværre ikke mens vi var vi vandet. Den gled forbi båden mens vi sad og slappede af. Delfiner fik vi et glimt af då vi sejlede af sted.

Kl. 19.30 blev fortøjningerne sluppet fra Ras Torombi og kursen sat mod Brothers Island. Turen ville tage mellem fem og seks timer så vi skulle sejle om natten. Der var rimeligt med piv på og hvide toppe på bølgerne.

Vi gik til køjs og faldt hurtigt i søvn til den vuggende skude. Kursen gik stik ud fra land og al forbindelse til omverden forsvandt.

Til midnat vågnede vi begge for nu gyngede det ikke bare. Det var en rutchebanetur uden lige. Bølgerne var taget til og slog mod siden. Det var lidt svært at falde i søvn igen.

Med et tog rutchebaneturen af og motoren blev næsten stille. Klokken var 01:20 og der var lamper at se uden for vinduet. Jeg fandt min badekåbe og gik på soldækket hvor kaptajnen gav mange hurtige ordre. Det var ikke dårligt at komme op og få lidt frisk luft.

Vi var nået til øen Little Brother som ikke er større end en lille fodboldbane. I horisonten kunne man se fyrtårnet på Big Brother.
Kaptajnen var ved at dirigere folkene i Zodiacen for at finde fortøjringsstederne på øen. Der lå tre på i forvejen så der skulle manøvreres for at få os på plads. Det lykkedes efter noget der ligner 3 kvarter.

Båden lå nu rimeligt og gyngede en smule og det var muligt at få et par timers søvn inden briefing kl. 6.00