…når man vågner op og bare har lyst til at sove igen.
Dagen efter 3 fejl på en ankomstdag, så har man ikke lyst til så meget. Til gengæld vågnede vi op til en skøn dag, fantastisk morgenbord med en god udsigt hvor der er havkig.

Godt vi havde indlagt denne første rigtige dag uden andre planer end tjekin i dykkercenter. Der var tid til at komme helt ned i gear og få kroppen i ro efter ankomsten. Frem til eftermiddag er hurtigt løbet igennem. En lur ved poolen, let frokost ved poolen, en frugtjuice ved poolen og så var dagen gået på held.

Vi pakkede vores dykkergrej og hoppede i en taxi til dykkercentret All 4 Diving i Patong hvor tjek-in og de relevante oplysninger hurtigt kom på plads. Nu var det bare at vente spændt på 2 dages LiveAboard ved Phi Phi Islands i morgen.

En slentretur gennem byen og EN øl inden vi spiste på restaurant ud til stranden. Vi var alle enige om at vi skulle være friske til dykning dagen efter og med 3 fejl in mente kørte vi hjem til en velfortjent nattesøvn.