Afslapning ved poolen var der ikke meget af. Jeg måtte på med T-shirts og snorklegrej.

Nu skulle jeg snorkle med hajer og se hvad der foregik under overfladen ud for stranden. Jeg lå længe og var overvældet af alle de små blacktipped revhajer som cirklede rundt og styrede stimerne af fisk.

De bryder gennem stimerne som var de buldozere. Jeg kunne komme ret tæt på dem og afstanden var ind imellem ikke mere end en meter.

Selvom det var hajfyldt farvand og jeg kunne tælle mellem 20-30 hajer var der ingen fare på færde. Størrelsen på hajerne er ikke mere end 30-50 centimeter. Enkelte lidt større og det hele forgik på 30-40 centimeters vand.