Sidste dag på Moonlight Exotic, Koh Lanta gik i slowmotion. Morgensvømmetur og morgenmad på hotellet. Vi var glade for at vi ikke skulle haste med noget. Vi ville først blive hentet 12:15, så vi havde hele formiddagen til at slappe af.
Vi nåede en badetur på stranden og endnu en tur i den varme pool.
Præcis til tiden blev vi samlet op og plantet på ladet af en bil som skulle køre os til Saladan.
Der var rigtig mange mennesker der skulle alle mulige steder med færger. Vi skulle med Princess No. 1 til Ao Nang kl. 13:30. den sejlede præcis og vi kunne slappe af igen to timer.