Vi er vel ankommet til AoNang med små 30 minutters forsinkelse. Det var skønt at der var arrangeret afhentning i Krabi lufthavn. Allerede 10.30 kunne vi tjekke ind på hotel Krabi Resort. Dog fik vi kun et værelse, men fik mulighed for at gå til poolen. Så må man sige at ferien er startet.
Det er ikke pænt at klage, men temperaturen er på de ca 40 gr. og det føles meget varmt. Til trods gik vi gennem byen og fik vores første thai frokost på strandpromenaden.
Vi travede videre og fandt vores dykkercenter og fik planlagt vores dykning for de næste par dage. Morten starter i morgen med pooldyk. Vi andre støder til i det åbne vand på fredag.
I skrivende stund er klokken 16 og vi sidder helt stille ved poolen og tænker om vi behøver dykningen – vi har jo en fantastisk maritim udsigt.
Og sådan et par friske gutter fra Taarbæk kan vel godt tage en drink “i sundet”.