Rejsebeskrivelser

Ankomsten til hotellet er lidt anderledes end de andre steder. Vi skulle selv udfylde alle oplysninger, men det gik fint og vi fik værelse i nr. 29, fløjen der vender ud mod haven og den lille dam.

Nooit Gedacht er et historisk og unikt sted, der blev bygget af en hollandsk guvernør i 1735.

Det siges, at guvernøren egentligt skulle have sejlet til Batavia, men blev forsinket i Galle på grund af skibsproblemer. Deraf kommer navnet Nooit Gedacht, som på hollandsk betyder ”aldrig tænkt” eller ”uventet”.

Bygningen blev i 1895 købt af den nuværende ejers, Ms. Pragnas, tiptiptipoldefar. Nooit Gedacht er mere et hjem end et hotel og er måske ikke så professionelt drevet som andre hoteller, men det bidrager til den dejlige atmosfære. Alt er holdt i enkel kolonitidsstil.

Om morgenen vågner man til lyde af de mange fugle, der bor i den frodige, grønne have, som også har en kanal, hollænderne brugte til at transportere ferskvand og krydderier op til Galle Fort. Der er aber i træerne som gerne spiser bananer af hånden.

Turen var planlagt med et par stop og vi skulle forventer det ville tage 5-6 timer.
Først stop var i Tissamahamara, hvor jeg spottede taskebutikker. Vi havde skrevet i Tissas gæstebog. Den havde tidligere været udsat for vande, derfor ville jeg finde et vandtæt etui. Der var ikke noget i taskebutikken, men han foreslog boghandlen på den anden side af vejen. Bingo de havde et fint blåt etui til LKR 300.

I Tangalle passede det fint med frokost på Emmalaya Rock restaurant. Det var nok et sted vi ikke havde valgt hvis man bare kon slentrende forbi. Det så meget lukket ud, men der sad 2 brødre der fandt et menukort frem. Et let måltid og mixed rice til Tissa, på husets regning. Maden fejlede ikke noget og drikkevarerne var fint kolde. Udsigten over havet med bølgerne der slog ind over klipperne var fantastisk.

Da vi nåede Dondra som er Sri Lankas sydligste punkt, foreslog Tissa at vi skulle se fyrtårnet. Der et et populært sted, hvor det er et must at få taget et billede ved skiltet og postkassen der markere stedet. Vi nåede også at få taget billedet inden det begyndte at regne og vi forsatte.

I Dondra er også et Buddatempel, Devinuwara Uthpalawanna Sri Vishnu, og Tisse havde lært at det er en god ide at stoppe for lige at tage lidt billeder. Der stod en meget stor og flot statue.

Sidste stop på turen mod Unawatuna var ved Sea turtle hatchery Habaraduwa, som er en skildpadde farm, hvor de tager hånd og syge eller skadet skildpadder. De samler også ind som bliver sat ud efter 3. måneder. Vi fik fortalt om de forskellige stadier i behandlingen. Det kostede LKR 2.000 for at se det og pengene går til at hjælpe skildpadderne.

Der var kun 7 kilometer tilbage, med Tissa ved rattet, inden vi nåede Nooit Gedacth Heritage hotel.

Tissa havde booket safaritur til nationalparken, som han sagde med en japansk jeep der havde gode sæder. Prisen var 160$.

Der var afgang kl. 6.00 og morgenmadsboksen stod klar i receptionen. Vi var jeepmanden Sami, Tissa og os. Vi satte os på ladet og de 2 andre i kabinen og vi kunne køre mod indgangen, kun med eet stop for at købe billetter.

Gennem porten og vi var på safari, med støvede og hullede grusveje lige som det skulle være. Sami drejede hurtigt fra og kørte af små veje. Tanken strejfede om han både kunne nå at køre bil og spotte det spændende. Der gik ikke længe før den tanke blev gjort til skamme. Han stoppede og pegede. I træet langt inde ved en sø sad en ørn og tronede. Sådan foregik det resten af turen, han var god til at spotte det vi gerne ville se.

Vi kom godt rundt og ved foden af elefantklippen var det tid til morgenmad. Man stiger normalt ikke ud af bilen i junglen, men lige på dette spot var det ok.
Vi delte morgenmaden med Sami, og vi takkede ham for at finde det gode spot. En enkelt joke med at han bare skulle finde leoparden nu så var alt godt 🐆

Joke blev til virkelighed og vi holdt i en kø af jeeps. Beskeden lød at der var leopard at se. Der var god disciplin med at rykke frem så alle kunne komme til. Det var som når en gruppe cykelrytere skifter med at tage føringen.

Vi kom frem og der lå den opppe i et træ og var helt afslappet. Et par gange løftede den lige hovedet. Det var en ret stor Sri Lankansk leopard der var til skue for vel nok 20-25 jeeps. Sådan et skue rygtes blandt jeepmændene, så de kan give deres gæster en god oplevelse og måske lave lidt flere drikkepenge.

Det var fint med os at glide ud af “kæden” for der var også set elefanter i en gruppe, så den satte vi kursen mod.

Vi fandt dem og må sige at vores håb om at se noget var fint opfyldt. Med et par afstikkere mod porten var der lige lidt bonus. En elefantmor med sin unge, en kingfisher, påfugle og badende bøfler.

Vi bemærkede at nationalparken havde mange flere søer og vandhuller end vi har set på safari i Afrika.

Turen endte med at vi havde kørt 47 kilometer og varede fra 6.00 til 11.30 og det er nok kendetegnet ved at booke gennem Different Discovery Tours som Tissa arrangere. Vi lagde mærke til at de andre jeeps allerede var tilbage omkring klokke 9.00. Så vores varmeste anbefalinger til Mr. Karune, fra Panda Jeep Safari. 0776078323.
PS: Sami er et opfundet navn, af hensyn til GDPR, eller måske fordi vi har glemt det 😉

Så var vi tjekket ind fundet badetøjet frem og nåede til poolen. Men det var svært at sidde stille for udsigten til søen og forventningen om en masse fugle og så havde jeg jo også set lidt krokodiller. Tjeneren ved poolen sagde det var fine billeder man kunne få og han ville gerne gå med. Jeg takkede nej til følgeskab og hankede op i den lille rygsæk med kamera, stativ, solbriller, kasket og så starter en leg med døden.

Søen er egentlig ikke så stor og man kan se hele vejen rundt. Jeg lagde stille ud fandt et par fugle. I vandkanten kunne jeg se et par øjne fra en lille krokodille. På den lille ø var der masser af fugle, pelikaner, skarv og storke. Jeg gik videre i vandkanten og fik øje på endnu en krokodille. Den lå under et træ halvt ude i vandet og fik skygge.

Det var min chance for et par gode billeder. Den var meget fotogen, men også observant, jeg sneg mig baglæns og gik videre.

Pelikaner og andre fugle var meget tættere på og jeg stillede klar til endnu et par billeder og får dem i kassen. Da jeg tager det første skridt spurter en ret stor varan ind i busken og forsvinder. Lidt øv den ikke var fotogen.

Jeg var nået ud hvor der var en tange og havde nu luret hvor jeg skulle finde krokodillerne. I vandkanten under træerne i skyggen. Ganske rigtigt, der lå en pænt stor en med lukket mund og den åbnede øjnene da jeg kom snigende med kamera. Den gjorde alt hvad jeg ville den skulle. Den stirrede, lukkede øjnene og åbnede gabet. Det blev til mange closeup billeder. Den var god og ville gerne være model.

På afstand kunne jeg se en mere og gik mod den. Samme setup og tæt på. Den lå helt stille i solen. Det blev til video og jeg var modig. Ville gerne lige have et closeup og gjorde klar. Så tog fanden ved den, og med en reationstid på 0,0 vendte den rundt og gled ud i vandet. Fandens osse, jeg ikke fik det på film.

Jeg var nået til det stykke hvor adgangsvejen til hotellet er. Nede i svinget kunne jeg stå og se en stor krokodille på en klippesten. Jeg hastede ind for at hente Merete, det syn skulle hun se. MEN da vi var på vej retur til svinget, blev vi stoppet af vagten, der pænt fortalte vi ikke måtte gå videre. Det var forbudt og farligt. Så fik jeg ellers en skideballe af fruen. Men tjeneren havde jo fortalt….

En halv time senere var den gal igen. På vej mod værelset gik der en elefant. En af naturguiderne havde en lille gruppe gæster i hælene og jeg fulgte trop. Den stod i buskene mellem søen og stien til hotellet. Faen tog ved elefanten og den satte i hurtigt trav mod os. Guiden gik i mod den, med nogle ordre jeg ikke forstod. Jeg spurtede mod stien og hentede Merete. Hun nåede at se den med blev gennet væk på grund af den farverige sharon hun havde på. Jeg krøb frem hvor jeg kunne se den igen.

Endnu et bevis på at det er farligt at være naturfotograf oplevede vi da vi sad på rooftopbaren og skulle se solnedgangen. Vi var de eneste der var der, men med en buldren og en larm kom naturguiden farende, og efter sig, havde han den lille gruppe, og efter dem folk i badetøj der lige var hoppet op fra poolen.

Guiden pegede ud på klippen langt ude og ganske rigtigt der lå en Leopard så majestætisk og nød solnedgangen.

Så jeg må erkende, at faren lurer i området, og det er måske derfor, man ikke bare må gå rundt om søen. Meeen “im alive”

Cinnamon Wild Yale er et meget flot lodge, der ligger i forbindelse med Yala Nationalpark.

Der er krokodiller i søen ved siden af poolen, og det er ikke sjældent, at aber, vildsvin og små egern løber rundt på hotelområdet. Det sker også at en elefant kigger forbi, så her får du rigtig følelsen af at bo i naturen. Området med pool, reception og cafe smelter godt sammen.

Rooftop baren har en fantastisk udsigt over junglen og det indiske ocean. Lydene fra fugle og dyr gør oplevelsen fuldendt.

Værelserne er hytter i enkel og rustik lodge-stil – de er store og virkelig flotte. Vi fik værelse bagerst hvor der var ro om natten, men i løbet af dagen kunne man godt høre biler der kom med service til hotellet.

Man kan godt fornemme at hotellet er i den spidse ende med prisen, og der er meget logistik med alle de tjek ind og ud. Det er ofte kun 2 eller 3 dages overnatninger.

Vi gjorde et lille svinkeærinder i byen Tissamaharama, hvor (pudsigt nok af samme navn) Tissa viste os de flyvende hunde.

I hjørnet af Tissa lake står nogle store træer hvor der på hver enste gren hang flyvende hunde. Jeg har aldrig set så mange samlet på samme sted.

Første stop på vejen mod Cinnamon Yale var ved et buddhistisk tempel. Det specielle ved dette tempel er at det er figurer hugget ud i klipper.

Turen ind til templet var meget smuk af snoede veje med søer, hvor der var masser af vandplanter, der var i blomst. Ved et lille billethus på vejen, skulle vi indløse billet, som koste LKR 900 per person.

Vi kom frem til en lille grusparkering og gik mod templet hvor vi viste billet og Merete fik en stykke stof til at dække skuldrene med. Der var kun et lokalt par og os så der var meget fin plads til at se de 7 figurer der var hugget ud i klippen. Husk at smide skoene og af med hatten inden du træder helt op på på plateauet, da det er helligt sted. Der var en ro der i skoven, med det var også ret varmt.