I frokostpausen hvilede jeg mig en smule, men fik så den skøre ide at gå en tur ud i sandet. Det var ebbe så vandet var trukket langt tilbage og jeg kunne gå på sandbunden nordpå.

I de små søer der blev dannet i hullerne kunne jeg se masser af dyr. Noget der må være en søstjerne og ligner en blæksprutte.


Jeg blev grebet af stemningen og vandrede videre. Længere fremme kunne jeg se en del fiskehejre og inde fra mangroven kom en ørn flyvende med et ret stor fisk i klørerne. Jeg skulle bare gå en lille tur og havde ikke bluse på eller vand med. Kun mit lille lommekamera.

Jeg havde en ide om at jeg hellere måtte vende tilbage så jeg kunne nå at gøre klar til eftermiddagsdyk. Men jeg er fast besluttet på at jeg i morgen må gå en lidt længere tur, med skjorte, vand og det andet kamera.