Efter gåturen var der kun en ting at gøre for os hver især. Per gik direkte under bruseren og blev skullet og jeg fandt badebukser og snorkelgrej og gik ud til husrevet.

Der var stadig lavvandet så jeg kunne gå et langt stykke. Jeg gik og gik indtil jeg fandt ud af at jeg havde tabt min snorkel og måtte vende om. Jeg fandt den heldigvis halvvejs inde. Så kunne jeg gå og gå igen.

Det var det hele værd. Jeg havde lige taget maske og snorkel på og begyndte at svømme derudaf, da en mindre skildpadde svømmede op foran mig og væk. Jeg nåede ikke engang at få taget et billede. Det samme skete et øjeblik efter med en lille stingray.

Jeg snorklede ud mod den orange bøje, som markerede kanten af husrevet, på det lave vand. Ude ved bøjen

Temperaturen i vandet på indersiden af revet (den lave del) var 33 grader. På ydersiden omkring de 30 grader. Det betød at der var varmebølger i vandet hvor det kolde og det varme mødtes.

Jeg svømmede ud over kanten og kunne kigge de tredive meter ned til sandbunden, men blev ved kanten og nød synet af hele myldret. Jeg fik de sidste billeder og lidt video inden (jeg klovn) løb tør for batteri.

Det er no-go at begive sig ud med et fladt batteri i kameraet. Nå men jeg fik da filmet en pufferfisk som gerne ville filmes. Jeg nåede også ned på fem meter og fik filmet en Stingray der havde lagt sig tilrette på en viftekoral.

Solen hang lavt og jeg vendte næsen tilbage langs revet og nød bare livet. Jeg skulle jo ikke koncentrere mig om motiver til billeder.