Klokken 15.30 var vi retur fra dagens sidste dyk. Vi fik skyllet og ordnet vores grej og traskede mod teltet for at skifte dagens grej ud med loungedress. det vil sige sandaler, shorts og en løs skjorte. Vi skulle bare ud og ligge under skyggen ved vandkanten.

Der var en let brise som gav en fantastsik temperatur som var til at holde ud. To sodavand og en chips så kunne vi lige klare den. Vi havde næsten det hele for os selv.

Vi havde månen på den ene side og solen på den anden. Vi nød solnedgangen og da det blev helt tusmørke så vi kunne se hvordan månen kastede sit lyse over vandet.

Dagens middagsmad bestod af noget henkogt (eller stegt) kød. Måske noget der minder om ossebuko. Der var grillet kylling og til det hele ris og noget kartoffel/grønsagsting. Det smagte ok men er jo egyptisk mad.

Nu går dagen på held og vi slapper af med blog og bog. Vi skal op klokken seks igen i morgen.

Det er vores telt der peger direkte op i solen