Så da vi gjorde klar til 3. dyk var vi helt rolige. Dog ikke så rolige som nogle af de andre. Filip havde sat gang i at vi skulle have grej på, men flere var noget langt bagud.

Da vi var vores eget team kunne vi hoppe i. Denne gang havde Filip foreslået at svømme mod strømmen og måske på den måde møde vores nye venner. Vi holdt og på 8-10 meters dybde og 5 meter fra revet. Strømmen var næsten ikke til at mærke men sigtbarheden havde ændret sig til det lidt værre – dog stadig fin.

Vi pudsede forruden og spejdede nede, ude, oppe og inde men der var intet at se. Vi havde aftalt at vi skulle blive så længe vi kunne og ikke tage nogle chancer med at gå op for tidligt. Vi havde dog ikke svømmet længe før jeg fik øje på endnu en hvalhaj lidt ude til venstre for mig. Jeg kiggede på Per som endnu ikke havde set den. Jeg behøvede heller ikke signalere til ham for den havde kurs lige mod ham, så han skulle nok få øje på den.

Jeg fik klaret kameraet og vi vendte rundt og svømmede ved siden af den. Det var den største af dem vi fik set i dag. Vi kunne følge med den et langt stykke og vores held var at vi ikke var længe om at komme i vandet. Det forspring vi fik betød at vi havde den for os selv et godt stykke. Vi mødte den på 10 meter vand og den var lidt på vej ned.

Efter et stykke tid kom vi mod gruppen af dykkere fra vores båd. De sluttede sig til os og nu var vi 14 dykkere omkring hvalhajen. Vi var nået til de 22 meters dybde og den var på vej længere ned. Jeg fik kontakt med Per og vi signalerede at vi vendt rundt igen. Vi håbede på at vi måske på den måde kunne møde endnu en ny ven og få lidt alene og kvalitet tid med den.

Men desværre sådan gik det ikke. Vi fik et fint dyk på resten af vores luft, men vi var fuldt ud tilfredse med dykket.
Det er ret vildt at svømme ved siden af verdens største fisk. Det kan jeg bare ikke blive træt af.

Behøver jeg at sige at vi stadig smiler.