Dyk nr 11 Site 5 – Bodu Finolhu Thila smileySe på kort HER
Vand temp.: 29 ºC Nedetid: 46 min.
Tidsinterval: 9:30 – 10:07 Dybde / gennemsnit: 31,3 /13,3 meter
Dato: 10.11.2013 Bar start / Slut: 200 / 5
Bemærkning:
Efter de obligatoriske 45 minutters sejllads var vi nået ud til Bodu Finolhu Thila hvor vi skulle have vores første dyk.

Vi havde ny divemaster i dag og hun virkede ret fin. I starten gik det ret dybt og der var en del småhajer at se.

Jeg kom ret tæt på en leopard haj, men det kostede meget luft at møde den på 31,4 meters dybde.
Jeg kunne se på min måler at det havde kostet og bevægede mig højere op.


Vi lå på omkring 10 meters dybde, godt 8-10 meter højere end de andre, da en mindre Manta kom flyvende lige mod os.
Den havde meget fart på og jeg prøvede at følge den, men det blev ikke ret langt, for den var for hurtig.


Det havde også kostet yderligere luft, så jeg steg yderligere for at spare lidt mere på luften.
Jeg gav signal til Per om at holde sig i nærheden.

Vi svømmede langs revet på de fem meters dybde og udnyttede på den måde vores sikkerhedsstop.

Da vi nåede overfladen var min tank stort set tom.
Så det koster at gå på de store dybder.

Vi havde talt om vi skulle have taget nitrox kursus først på ugen, men kom fra det.
Det kunne have hjulpet en del på nedetiden.