Rejsebeskrivelser

Spændingen steg som dagen skred frem. Med syv timers efterslæb i forhold til nytår i danmark kunne vi ønske dem derhjemme godt nytår mens vi sad ved poolen.
Hvad mon vores aften måtte bestå af? Ville der mon være fyrværkeri? Hvor længe var vi mon vågne?
Klokken 18:40 kom de første svar. Middagen var buffetstyle uden nævneværdig ændring i menuen. Bordpynten var en papirspose med bestik og serviet.
Efter hovedretten blev der serveret et lille glas champagne og traditionen siger man skal have 12 vindruer. Det skulle bringe held at spise en vindrue for hvert slag klokken slår når det nye år starter.
Efter middagen en enkelt sjus og når man har været tidligt oppe så er det ingen skam at gå tidligt i seng.

Tortuguero der har givet navn til området er en lille landsby med omkring 1500 indbyggere. Den er placeret midt i nationalparken.

Byen er kun tilgængelig via den lille airstrib der ligger nord for byen eller af vandvejen. Det er en travl lille landsby med stærke afro-caribiske rødder bedst kendt for at tiltrække horder af havskildpadder (navnet Tortuguero betyder “skildpaddefanger”).

Vi havde den lokale guide Ray Brown, som er født op opvokset i byen. Hans far kom til byen fra Jamaica i 1944 for at fiske. Han kunne fortælle om hvordan familierne voksede og at alle kender hinanden.
Der er sket meget i byen omend den er lille. På det bredeste stykke er der 2 parallelle veje hvor den ene udgør hoved”gaden” med mange små butikker der mest henvender sig til turister. Derfor er der ingen motoriserede køretøjer at se. Rays svar på bilen er hans båd med motor og cyklen er erstattet af en kano.

Ray har i sine unge år arbejdet på Sea Turtle Conservancy som er den ældste og mest effektive non-profit havskildpaddeorganisation i verden!

Forsknings- og bevaringsinitiativer har været medvirkende til at redde den caribiske grønne skildpadde fra øjeblikkelig udryddelse samt øge bevidstheden og beskyttelsen af  havskildpadder over hele verden.

Den lange strand som tager imod bølgerne fra det caribiske hav er også hjemsted for skildpadder der skal udklægge deres æg. Det tydeligt at se spor efter hvor de har lagt dem. Højsæsonen for at udklægge æg er i juli og august hvilket kan mærkes på turismen.

Vi kunne sætte flueben ved at have dyppet fødderne i vandet. Det blev frarådet at bade i vandet grundet strømforhold og stingray der kunne komme på afveje.

I en bod på hovedgaden købte vi friskt presset blandet frugt. Den almindelige udgave i et papkrus og ikke turistudgaven i en hel ananas eller kokosnød.

På falderebet rendte vi ind i en leguan som sad ved flodbredden og spiste blade. Den var frisk nok til at spankulere meget tæt forbi og det giver lige er et splitsekunds betænkningstid – er det her smart eller is i maven.

Endelig kunne der blive tid til lidt afslapning ved poolen, det er jo trodsalt nytårsaften. En fin lille pool der var svær at finde. Det blev kun et kort fornøjelse, for der var rigeligt at se på. Aber der hyggede sig i træerne, fugle på taget, leguan i trætoppen og en leguan kun få meter bag vores liggestole. Doktor pjuskebusk var på igen.

Vækkeuret var ikke nødvendigt, da der er ingen glas er i vinduerne, kun myggenet, så alle lydene fra skoven vælter ind i værelset. Det der larmer med er Howler monkey som sørger for morgenvækningen – store brøl suser gennem værelset.

Kl. 0530 afgang til Tortuguero National park. Det foregår i båd hvor vi sejlede gennem små kanalsystemer.
Bådfører Ronny og guide Emanuel kunne se ting vi ikke selv kunne få øje på.
Rigtig mange fugle der stod i vandkanten eller sad i trækronerne.  Hvidhoved aber som gav os en del vand når de hoppede på de regnfulde blade over hovederne på os. I vandkanten kunne vi komme meget tæt på en Cayman der lå med hovedet over vandoverfladen. I træerne lå leguaner på grene og fangede morgensolen. Som finale fik vi set tukaner omend de var højt oppe, men de var der.