Rejsebeskrivelser

Vi troede der var varmt i Kairo – vi landende kl. 18.20 og der var 35 grader. Men det er jo ikke tosset når man kan sidde ved Nilens bred og spise aftensmad.

Den bliver varm i morgen når vi skal til Kongernes dal.

Efter det Egyptiske museum var der lidt tid til overs og vi satte kursen over Nilen mod Kairo tårnet som er placeret på El-Gazira som betyder øen. Der går broer over til den og Nilen passerer på hver side. Øen huser de nogle af de finere kvarterer og velhaverne i Kairo. Det er også her der findes en masse sport og kultur.

Kairo tårnet er 187 meter højt og blev bygget i 1957. Det er ikke altid elevatoren virker, men det gjorde den så i dag.
Udsigten fejler sikkert ikke noget, hvis ikke det lige var for forureningen. Vores hotel som ikke lå meget mere end 2 kilometer væk var kun en skygge i tågen. Det er lidt skræmmende. Der var dog overblik over trafikken som næsten stod stille med sin dytten og båtten.

Walk like an Egyptian har pludselig fået en helt ny betydning. At begive sig ud i Kairos trafik på gåben er måske en af de største trafikale risici  der findes på jorden.

Det er vildt så meget trafik der er. Fodgængere betydet INTET for bilister. De ænser dig ikke de mindste og du får ikke øjenkontakt med dem. Måske et enkelt dyt, men af holde tilbage findes ikke. Vejstriber er der men på en tresporet vej kan der sagtens være 4 eller 5 biler ved siden af hinanden.
Et lille dyt er blot et signal om “Jeg kommer lige inden om” eller “Har du set mig. Det kan man syntes er en fin gestus. Men med det antal biler der er, er det en konstant dytten. Derimod hornet i bund betyder at der er en der er irriterende.

At krydse en gade i Kairo kræver mod, præcision og beslutsomhed. Der er ingen huller i trafikken så man springer ud i det. Om det er tværs over en gade eller når man krydser en sidevej. Når du først er ude så Walk like an Egyptian, kryds mellem biler og andre køretøjer.
Lyskryds findes der, men sjældent de virker og er der et findes fodgængerfeltet ikke.
Eneste sted vi krydsede i et fodgængerfelt var på Tahrir pladsen.Det var stadig med fuld opmærksomhed, for de kom meget tæt på.
Tålmodighed og abstraheren fra dyt og båt er nødvendigt for slet ikke at tale om lugten af dieslos og udstødningsgasser.
Ønsker du promenering downtown så skal du ikke vælge Kairo.

Med en smule kendskab til det Egyptiske museum begav vi os ud i trafikken så vi kunne være der ved åbning kl. 9.00. Et par minutter før havde vi erhvervet os fuld billet som også gav adgang til de kongelige mumier. Det var gratis at tage billeder med mobil uden flash.

Vi måtte dog stå lidt i kø sammen med de første tour grupper. De havde dog deres guide at vente på. Vi sprang derfor direkte til 1. Sal og ind i rum 3 hvor skattene fra Tutankhamons grav er opbevaret.

Tutankhamon er bedst kendt for at være den eneste farao hvis grav i kongernes dal er blevet fundet i næsten intakt stand. Den overvældende mængde af værdifulde genstande fundet i denne unge konges grav fører naturligt til spekulationer om, hvad der må have været i de udplyndrede grave for vigtigere faraoer. Tut døde 1323 f.kr. og var farao i det 18. dynasti. Graven blev fundet i 1922 og var ikke mindre end 5,398 genstande.

Lokalkendskabet gav pote. Ingen tour grupper på første sal og vi havde tut for os selv. Meget imponerende maske og den måtte foreviges. Det blev den kort for vi havde overset at foto var forbudt i dette rum. Små to små skolebørn måtte vi gennem vore billedegalleri og slette tut. Vi måtte derfor nøjes med at se den 11 kilo tunge maske i ren guld og sarkofagen i 110 kilo guld. Imponerende håndværk lavet for så mange år siden.

Med tut i hukommelsen begav vi os ind til de royale mumier. Det er underligt at at kigge på så gamle mennesker og kunne se der udtryk og furer i ansigtet. På nogle var hænder og fødder intakte med negle og hår.

No Photos skiltet havde vi set denne gang og nøjes med en sludder med de gamle royal faraoer.

Tour grupperne blev tiltagende og det passede fint til at vi kunne drible videre ud i varmen.