Blog Image

Rejsebeskrivelser

Her står de fint

Maldiverne 2016 Posted on 04 nov, 2016 18:51:42

Jeg har ikke haft sko på siden tirsdags og de her sandaler får også love til at stå der indtil onsdag morgen. Alt foregår på bare tæer.

I krukken er der vand til at skylle tæer for sand.



Beach villa

Maldiverne 2016 Posted on 04 nov, 2016 18:48:56

Du har måske tænkt over hvad der gemmer sig bage denne betegnelse. Men der er tre typer af måder at bo på. Watervilla som er på pæle ude i vandet. De har adgang til vandet direkte fra villaen. Der findes Garden villa som ligger tilbagetrukket på øen og har udsigt til træer og buske. Til sidst er der Beach villa som ligger direkte til stranden med godt 15 meter afstand. Det er sådan en villa vi bor i.

Den består i sin enkelhed af et stort værelse hvor vi har 2 enkelt senge. Vi har set andre værelser hvor der er honeymoon senge.

Går man gennem værelset er der for enden udgang til toilettet. Udgang er ment helt bogstavligt for halvdelen af rummet er ude i det fri. Det er meget charmerende og lyde fra naturen fyldet rummet.

Til dem der er ventilationsinteresseret kan i kigge på billedet. Mellem de to hvide vægge øverst i billedet findes afkastet.

Vi får skiftet badehåndklæder, håndklæder, vaskeklude og sand. Ja – jeg skrev sand. For i udedelen af toilettet er jorden dækket med fint hvidt sand. Havde vi været i Danmark havde de slået græsset, men her skifter og river de sandet. Jeg kunne ikke helt forstå at der var spor efter en trillebør på vores terrasse som førte ind i værelset, men så kunne jeg se at der var kommet nyt sand.

Foran villaen har vi en fin terrasse hvor vi har udsigten over vandet og husrevet. Helt ude i strandkanten findes vores liggestole som vi ikke har brugt så meget grundet det store pressede program i er igennem.



Afslapning med flyvende hunde

Maldiverne 2016 Posted on 04 nov, 2016 18:40:44

Endnu engang måtte Dr. Pjuskebusk i gang, for en flyvende hund landede i træet lige over mig. De ser en smule drabelige ud når de gaber og jeg vil nødig blive bidt af dette underlige væsen. En flyvende hund (Pteropus vampyrus) er i familie med flagermusen blot i større udgave. Den har fået sit navn, fordi hovedet ligner en hunds og lever af frugt og nektar fra blomster, i stedet for insekter som småflagermus.

Den hang så der med hoved nedad og jeg strakte nakken og kiggede opad. Det var noget af et syn for dem der gik forbi i strandkanten at se mig med teleobjektiv og stor flash. Men hvad jeg har det jo sjovt.

Dagen er rendt mod sin ende og solen er gået ned. Vi spiste ud i dag – altså under åben himmel. Vi sad på stranden foran restauranten og var enige om at det er et meget velfungerende sted. Logistikken omkring øen er perfekt. Der er meget roligt over alt og tjenere, bådbesætning og øvrigt personale er meget venlige og serviceminded.



Vilingili Corner

Maldiverne 2016 Posted on 04 nov, 2016 18:28:10

Kaptajnen og hans 2 mands mands store bestæning vendte skuden mod Vilamendhoo. Lige ud for Watervillaerne næste rev vi skulle dykke på. Vilingili Corner er en cirka 500 langt rev hvor der er en næsten lodret væg.

Strømmen på revet blev tjekket så vi kunne kom i det rigtige sted og drifte med strømmen. Vi hang der på 10-12 meters dybde og lod rev væggen glide lige så stille forbi os. Sigtbarheden var rigtig god så vi kunne nyde det fine view.

Det blev et langt fint dyk som sluttede næsten ud for vores villa. Dog så langt ude at vi selvfølgelig måtte op på båden.

Det var så tæt på øen, at vi var i land ikke lang tid efter vi var kommet op. Dagens strabadser havde brugt en del af kræfterne så det var godt at kunne slappe af ved poolen.

Hen på eftermiddagen skulle jeg alligevel lige ud og snorkle lidt fra vores egen strand. Vandet var på dette tidspunkt oppe på 30 grader. Lige til at holde ud.



Angaga Thila med liv

Maldiverne 2016 Posted on 04 nov, 2016 18:22:32

Vi blev droppet foran Thilaen så det passede med den lette strøm der var omkring Thilaen. Vi gik ikke længere ned end til 15 meter og drev med strømmen i den dybde rundt til vi mødte lidt modstrøm. Den var til at klare med lidt spark i finnerne. Sigtbarheden var rigtig fin. På forsiden hvor strømmen blev brudt hver sin vej af thilaen stod en del stimer og både tun og whitetip revhajer kredsede rundt. Jeg fik muligheden for at følge med en af dem.

Oppe på platoet havde en skildpadde travlt med at spise men den kunne alligevel poserer og se hvad jeg lavede.

Jeg fik filmet en del og fik lov at komme helt tæt på. Vi lavede ikke handshake, selvom jeg kunne nå den, den var jo ved at spise.

I læ for strøm og nysgerrige dykkere lå en anden skildpadde og gemte sig. Det var åbenbart et godt gemmested for i samme trygge omgivelser lå en fed muræne på godt en meter og var lidt sur. Den var vist lidt irriteret over en krebs der kilede den. Murænen forsvandt og jeg kunne få et bedre glimt af krebsen. Hvor murænen blev af ved jeg ikke, men den må have gemt sig et sted i samme hule.

Det var et dyk med en del action og vi kunne tilfredse stige til overfladen.



Solen går op og solen går ned

Maldiverne 2016 Posted on 04 nov, 2016 18:16:48

Det er efterhånden ved at være hverdag her og bliver lidt ensformigt smileysmiley

06:50 Ringer uret til morgensamling
07:50 Fremmøde i dykkercentret
08:50 Klaringgøring til første dyk
09:50 Ombord på båden
10:50 I vandet til andet dyk
11:50 endnu engang op af båden
12:50 Frokost
Og så kan vi måske slappe lidt af hvis ikke bror har booket et eller andet.

Ja sådan ser det næsten ud med lidt spændende variation. Dagen var igen 2 tanks dyk. Det vil sige to dyk om formiddagen med båd. Turen gik først mod Angaga Thila som var 50 minutters sejllads. Thila betyder højdepunkt under vandet.