Stranden var uimodståelig og vi gik fra den gamle kone for at bade. Der var andre tourister, men absolut ikke ret mange. Der var dog nok til at Nimse ikke ville nøgenbade. Vi fik vores badetøj frem og kunne træde ud i 30 gr. varmt vand. Kunne godt have brugt en badetur hvor vi var blevet kølet lidt mere af, men det var skønt.
 |
 |
 |
Ved fyrtårnet holdt en gammel kone til som vi hilste på. Det var en sød gammel abe som var meget rolig.
Vi satte os ned og den var helt rolig. Det var tydeligt at se den var gammel og måske endda med grå stær på det en øje. Hun var meget nysgerrig og kom tæt på os. Nå jeg strakte kameraet frem kom hun tættere på. Jeg tror godt man kunne have haft rakt hånden frem og taget hende i hånden.
 |
 |
Jeg fik helt lyst til at adopterer denne gamle kone.
Koh Lanta Nationalpark ligger på den sydlige spids af øen og kan kendes på fyrtårnet. Det er ikke svært at finde og man kunne selv have lejet en scooter for at komme der til.
Man kører bare sydpå til man kommer til stedet hvor man betaler for adgang til området. 200 Thb pr. person var den nette sum.
Blot et par hundrede meter mere og vi var fremme. Stedet består af et fyrtårn og ligger for enden af en tange med strand på begge sider. Der var dog kun sand på den ene side, men hvilken sandstrand.
Vi travede op til tårnet hvor vi kunne nyde udsigten og hilse på den gamle kone.
Der var en fantastisk udsigt og en god brise. Vi havde udsigt til Koh Haa som vi skal dykke på tirsdag og de sydlige øer Koh Ngai, Cheuk, Waen og Kradan.
Se på kort HER
Vi prøver at gøre os forståelige, men med nogen er der ikke noget at gøre. Vi tog kontakt til en af gutterne ude foran hotellet for at arrangerer en køretur til fyrtårnet.
Det er så heldigt at der er et stort kort med priser på. Vi pegede på “Lighthouse” og sagde derhen. Han nikkede og førte fingeren fra Lighthouse ind på en pris. Han ramte 2.500 Thb for den tur.
Hvad vi godt kunne læse var at det kostede en tur rundt hele øen en hel dag. Vi aftalte 1000 Thb for turen. Det skal lige siges at vi taler om en morfar godt oppe i årene.
Han smilede og kørte af sted og vi var glade. Da vi havde kørt 5 minutter stoppede han ved en kiosk og kaldte på sælgeren.
Han kom ud og de talte sammen. Sælgeren spørger os hvor vi skal hen. Vi forklarer “Lighthouse” og der går lang tid før han fatter hvor vi vil hen.
Han forklarer morfar hvor vi vil hen og bekræfter det er 1000 Thb. Men han fortæller også at vi ikke kan komme der med tuk-tuk, men vi skal med bil.
Det skal vi dog ikke tænke på for morfar har bil. Vi blev kørt hjem til morfar og mormor hvor der holdt en landcruiser som vi kunne sidde på ladet af.
Nu styrede det for os, troede vi, for da vi nåede at køre lidt stoppede han ud for et lille touristkontor og kaldte på receptionisten.
De snakkede sammen og hun spurgte hvor vi skulle hen. Vi sagde “Lighthouse” og hun nikkede. Hun spurgte hvor længe vi ville være der og vi sagde 1,5 time.
Hun gav beskeden videre til morfar og vi kunne køre videre – aftalerne var på plads. Sprogbarrierer – næ ikke her.
Det skulle vise sig at blive en dag rundt på øen. Vi lagde ud med en morgensvømmetur. Det var næsten svært at undgå med poolen uden for døren.
Vi havde ingen hastværk så vi fik Morten op og han var frisk nok til at tage med på tur.
Nimse og jeg var klar til en øl. Min første længe efter lidt sygdom. Vi kunne ikke finde bedre plads at indtage den.
Men udsigt til solnedgangen og havet. Der var så fint at sidde der og slappe af en times tid.
Vi nåede en sjus mens det blev mørkt og kunne se månen titte frem og begynde at skinne.
Vi klarede lige at rejse os og gå de 20 meter til restauranten for vi indtog dagens sidste måltid.
Så ankom vi til vores nye oase hotel Moonlight Exotic Bay. Vi blev opgraderet da der manglede aircondition på de værelser vi skulle have haft. Det betød at vi måtte leve med pool lige uden for døren.
Bare vi nu ikke falder i.
Det gjorde vi – og Nimse ville have selfie.
Morten lagde sig til at sove. Nimse og jeg plejede vores damp med en svømmetur og en tuk-tuk et par kilometer ned af vejen hvor vi fik lidt at spise med udsigt til en fantastisk strand.
 |
 |
Vi kunne lige nå tilbage og snorkle ved vores hotel.
Vel ankommet til Koh Lanta betaler alle 10 Thb for at holde øen på og ryddelig. Vi syntes det var fantastisk da vi betalte – fed ide. Nu har vi talt så meget om alle de plast flasker og andet skrammel der flyder rundt i vandet.
Endelig et tiltag der kunne hjælpe.
Vi blev bare fælt skuffede. Der var affald over alt. Langs vejen mod hotellet var der masser af skrald og byggeaffald. Det kan de godt gøre bedre.
