Rejsebeskrivelser

Første stop på vores tur mod Kandy var ved Dambulla huletempel. Det var på med lange bukser og købe billetter til LKR 2.000,- stykket. Så var det ellers op af trapperne, og dem var der flere af end vi lige forventede. Det var heldigvis blev skønt solskinsvejr og alligevel mente mande at det ikke var nødvendigt med en flaske vand. Dumt valg!

For enden af trappen var det af med sandalerne og gennem billet kontrollen og så var vi inde på templets område. Vi blev budt velkommen af en meget energisk mand med tromme så stod uden for den første hule. Inde i hulen lå en stor statue på en 6-7 meter. Der var malerier på både vægge og lofter. Der var ikke så meget plads i dette rum.

De næste rum var der mere plads og der var ikke mange mennesker, så der var rigeligt tid og plads til at se de mange flotte statuer, i alt 157 af slagsen.

Vi var kommet i rette tid, for da klokken var 10.30 havde vi været alle 5 huler igennem, og de lukkede af i 15 minutter for at laver ceremonier. Aberne var alle vegne og ikke bange for at få taget billeder. Vi begav os ned af trapperne igen og fandt Tissa på parkeringspladsen.

Klokken var ved at slå 9.00 hvor vi skulle videre. Derfor var det tid til at sige farvel til de søde mennesker på hotellet. Vores hjerter var faldet for den sødeste pige på 20 år der hedder Sachini. Fra første dag vi kom og ved alle måltider var hun ved vores bord, og vi fik en relation til hende. Hun brugte længere og længere tid uden det var et problem med de andre tjenere. Vi talte om mange ting og hendes skønne smil smittede og vi fortalte at hun ikke behøvede at gemme smilet bag hænderne. Det kunne være fantastisk at møde hende igen og hun fik vores oplysninger hvis hun nogensinde skulle komme til Europa.

Siden nytårsaftensdag har det regnet konstant. Havde håbet på tørvejr, men det væltede ned. Vi havde aftalt med Tissa at vi ville ringe hvis vi ville noget. Vi blev enige om at han kunne hente os og køre en tur. Det var et godt tidspunkt for regnen var stilnet lidt af og indimellem helt stoppet. Vejene var fyldt med vand og haver oversvømmet. Værst var det på rismarkerne som også var helt dækket med vand. Vi var heldige at passere en vild elefant som bare slendrede i vejkanten. På tilbagevejen gjorde vi holdt ved en silkebutik som fristen en vis bekendt. Der blev tid til at tanke, så det var klaret inden morgendagens tur videre til Kandy.

Klik på kortet og se lidt billeder fra turen.

Tissa gav tegn til at det var tid at komme videre så kaffetiden var slut og tøjet dryppede ikke mere, men var bare vådt. Planen var at vi skulle besøge en landsby og vi var lidt heldige at det stadig var tørvejr.

Lidt længere uden for byen skulle vi betale for landsbyturen. Det betod af køretur på oksekærre, gå til en lille pram, sejle over søen og gå det sidste stykke ind i landsbyen hvor vi skulle have frokost. Det lød spændende og kostede 25$ per person.

Vi blev bænket på oksekærren og så blev den gamle okse ellers sat i gang. Ingen klask på bagen, ingen pisk og ingen råb for at den skulle gå fremad. Små kommandoer og så brugte han begge hænder aller bagerst på ryggen af oksen til at få den til at gå i den retning han vil have. Den blev masseret til på højre siden og så gik den den vej. Turen varede godt 15 minutter så var vi fremme ved søen hvor vi skulle gå hen til båden. Der sad Tissa klar med vores bådsmand, så vi steg ombord og var klar til at sejle rundt på søen for at komme til landsbyen.

Der var stille på søen så de mange fuglelyde var tydelige og vi kunne høre påfuglene “grine”. Stilheden blev kun brudt af Tissa som enten hostede eller grinte. Det var ret morsomt. I en afkrog af søen med en masse lyserøde vandblomster, plukkede bådsmanden en buket så Merete fik. Vi var ved at være ved landsbyen hvor bådsmanden viste os frem til hytten som skulle være vores læ for regnen, hvis ellers det skulle ske at regne igen.

En mor og datter tog imod os og så startede ellers der store hjemkundskabs lektion i madlavning. Mor viste os hvordan de åbnede en kokos og datteren serverede den friske kokosmælk hvorefter hun begyndte at rive kokos ud af frugten. Der blev vist hvordan de maler mel på en sten i røgen fra køkkenet der har 2 bålsteder.

Så gik det ellers i gang med at lave forskellige ting til frokost. En pasta bestående af kokos, løg, lime, salt og chili blev mast sammen med en rund sten der blev brugt som kagerulle. Brød blev bag på en pande og vi fik lov at koge blosterkurve i olien.

Der blev serveret på bananblade og alt smagte dejligt. Da de søde sager blev serveret startede det med et regne. Et enkelt lyn og et kæmpe brag blev afløst af styrtregn. Vi sagt farvel til mor og datter og lige bage hytten var en TUK-TUK klar til at køre os tilbage til byen. Det blev noget af en køretur af små stier og regnpytter. Snyd ikke dig selv for at se videoen.

Efter et godt morgenbord, med frugt spejlæg, brød med mere var vi klar. Turen skulle gå til Sigiriya Rock -Løveklippen. Tasken var pakket, vandresandalerne fundet frem og ikke mindst regnjakken. Det havde tendens til at regne en smule.

Det er en imponerende klippeformation, der stiger 200 meter over junglen og ved foden ligger den berømte Løveport. Det var en kongelig fæstning og palads i det 5. århundrede under kong Kassapa 1. På toppen findes ruiner, vandhaver og freskoer. Kongen kunne godt lide damer og havde et harem på mere end 500 kvinder. På vej ned fra klippen passerer man mange af de over 1.000 år gamle fresco malerier, der viser erotiske figurer. Sigiriya er på UNESCO verdensarvsliste.

Fruen skulle ikke med, så jeg blev sat af ved parkeringen og Tissa gik ind for at købe en billet. En vink og jeg smuttede ind gennem entreen og gik gennem parken med ruiner og bassiner. For at komme op på toppen skal man gå rigtig mange trin op ad en trappe, der løber hele vejen op ad klippen, andre gange mellem, under eller over klippeudhæng og formationer. Trappen er en blanding af sten- og ståltrapper, indimellem skal du passere de modgående på samme trappe og andre gange er der ensrettet. I myldretiden kan det godt være lidt presset.

Opstigningen kunne begynde ved løveporten og en lille byge drev forbi. Lidt højdeskræk skal man ikke have, for indimellem hænger trappen frit og fin udsigt ned. Jeg nående på toppen, men undlod selfiestenen, som der var kø til. Det var trods alt også kun en firkantet sten der ragede 10 centimeter højere op en den øvrige belægning.

Udsigten var betagende, selv sigtbarheden ikke var som på en solskinsdag, så var det udsigt til jungler, bjerge, søer og små landsbyer. Også de landsbyer man ikke kunne se, men røgen fra bålsteder steg op gennem træerne. Det var en oplevelse at gå rundt og forestille sig den storhed der engang har været på toppen med badebassiner, som fontæner og sale. Ja og tanken om 500 kvinder vimsende omkring strejfede da også fantasien.

Den mange forestillinger blev brat afsluttet, da regnen startede igen. Denne gang var det ikke bare finregn og en let byge. Regndråberne klaskede ned og stierne blev til små floder. Jeg holdt ud lidt endnu, men alt var vådt så jeg pakkede grej og begyndte at gå ned. Synd for dem jeg mødte der var på vej op.

Jeg nåede foden af klippen som sluttede et andet sted – tilbage i virkeligheden. Sælgere stod klar med diverse, som de håbede de kunne sælge til en god pris. En ville vise sin cobraslange og andre solgte bare postkort. Det var stoppet med at regne og en lille solstråle tittede frem. Det ændrede ikke så meget på at jeg var gennemblødt – som om jeg havde været i et af bassinerne.

Tissa var klar og vi kørte ind til vores lille Barista kaffested hvor Merete sad klar med en kop kaffe.

Isiwara Paura er et SPA sted lidt uden for byen, som Tissa anbefalede fordi kvaliteten er bedre og prisen lavere end på hotellet. Der var booket tid til kl. 17.30 og det var lidt tempelagtigt ved ankomsten.

Jeg blev taget godt imod foyeren og skulle tage store beslutninger – hvilken massage skulle jeg vælge på menuen. Jeg havde besluttet at tage full body, men pludselig var der olier der skulle tilvælges. Ville jeg have hoved og nakke massage først, dampbad, skulle det væres med varmepuder til slut. Skulle det være 60 eller 80 minutter eller noget helt andet. Der var ingen valg om det skulle være mand eller dame der masserede – det var male to male.

Jeg endte med “Body massage with oil & Pinda sweda” (Pinda Sweda er en ældgammel massageterapi, der bruger MEGET varme medicinske olier i en stofpose) som skulle vare 80 minutter og kostede LKR. 13.000. Så var jeg færdig ved skranken og kunne sætte mig i venteposition i foyeren. her kunne jeg kigge lidt på de andre der ventede, bassinet med fisk og nyde roen.

Jeg blev hentet af en anden fyr i hvidt outfit, og vinkede farvel til Tissa, inden jeg blev ført over en gangbro og ind i rummet hvor massagen skulle foregå. Briksen blev gjort klar og jeg fik besked på at klæde mig af. Der stod godt nok 3 brikse, men ellers lignede det mest af alt et undersøgelsesrum. Fyren i hvidt gik ud og kort efter kom en anden fyr ind med stort krøllet har og grønt outfit. Hans skjorte havde samme facon som min. Sad lidt tæt og mellem knapperne gabte den lidt. Lige så meget som hans smil.

Rundt om livet med et håndklæde og jeg blev sat på en træstol foran et stort spejl – oh gosh – godt jeg plejer at tabe mig på disse ferie. Så startede seancen for alvor, med jeg fik hældt olie i håret som blev klasket godt rundt inden han begyndte at massere. Der gik 20 minutter med hoved, nakke, skuldre og på grund af spejlet lukkede jeg øjnene, men det gjorde også at jeg rigtig kunne slappe af og nyde det.

Op på briksen på ryggen og alt lyset blev slukket, på nære en enkelt i loftet, og så gik der ellers tid med den helt store dybdegående massage. Tre gange var jeg på grænsen til at falde i søvn, men klarede lige skærene. Han kom helt ud i tåspidserne, hvilket gjorde mig lidt nervøs om mine vabler skulle gøre ondt, men det gik fint.

Turn around – lød en stille hvisken og det var tid til at få masseret bagsiden fra top til tå. Der blev en kort pause og jeg kunne høre der blev rumsteret med noget der lød som grydelåg. Han kom tættere og jeg kunne høre han klaskede noget mod sin hånd. Det næste jeg kunne mærke var en meget varm stofpose på min nakke. Den blev flyttet fra sted til sted meget hurtigt, hvilket vist var meget godt, for den var meget varm. Efterhånden som han nåede frem skulle posen skiftes i “gryden” og imens blev olien vasket af min ryg. Det endte ved fødderne som fik flash back til det varme sand ved Dolphin beach.

Sådan sluttede en god oplevelse og en massage udover det sædvanlige. Der var gået 100 minutter og jeg blev fulgt tilbage af krøltoppen med det generte smil. Jeg takkede mange gange og Tissa og jeg kunne vende tilbage til Sigiriya.