Blog Image

Rejsebeskrivelser

Royal Botanic Gardens, Peradeniya

Sri Lanka 2024 Posted on 03 jan, 2025 13:30:00

Den botaniske have står på mange af seværdighedslisterne og den er også et besøg værd. Den ligger i Peradeniya som er 30-40 minutter fra Kandy centrum. Med forbehold for trafikken selvfølgelig. Det er en omvæltning at komme fra den travle by til den stille have hvor både turister og lokale går tur. Men mindre man er russer og selvfølgelig bliver kørt hurtigt fra det en sted til det andet. Et hurtigt foto og så videre. Derimod ser det ud til de lokale, unge som gamle benytter haven til at gå en kærestetur, får luftet barnevognen eller har en picnickurv med.

Umiddelbart kunne det ved første øjekast ligne en dansk park, men så møder man en stor flok aber der spiser noget der faldet ned fra et træ. Højden på nogle af træerne er også lidt anderledes. Særligt imponerende var de store bambus. Med højder på 30 – 35 meter og skud man ikke kan nå rundt om var helt vildt. I et træ i den fjerneste ende ud til floden hold en koloni af flyvende hunde til. Hængebroen over Mahaweli-floden var desværre lukket på grund af reparationer.

Umiddelbart kunne det ved første øjekast ligne en dansk park, men så møder man en stor flok aber der spiser noget der faldet ned fra et træ. Højden på nogle af træerne er også lidt anderledes. Særligt imponerende var de store bambus. Med højder på 30 – 35 meter og skud man ikke kan nå rundt om var helt vildt. I et træ i den fjerneste ende ud til floden hold en koloni af flyvende hunde til. Hængebroen over Mahaweli-floden var desværre lukket på grund af reparationer.

Midt i parken var en restaurant som serverede en god kaffe. Fra terrassen med solen skinnende skønt kunne man se det gigantiske javanesiske figentræ, som stod meget fint alene midt på græsplænen.

På 2 timer kan man godt komme parken rundt, men så har man ikke læst om alle træer og blomster. Entreen koster LKR 3.450.

Læs mere om haven…

Royal Botanical Gardens i Peradeniya, er en af Asiens mest berømte botaniske haver. Haven, der dækker 147 hektar og er omgivet af Mahaweli-floden, blev oprindeligt anlagt som en kongelig have i det 14. århundrede og udviklet under britisk kolonistyre. Den rummer over 4.000 plantearter, herunder sjældne og truede arter, og er kendt for attraktioner som orkidéhuset, en imponerende palmeallé, en krydderihave og det gigantiske javanesiske figentræ. Besøgende kan også opleve fugleliv og smådyr i det naturskønne område, som er en populær destination for både naturentusiaster og turister.



Kandy bytur

Sri Lanka 2024 Posted on 03 jan, 2025 10:30:00

Vi tog en langsom start og gik først fra hotellet kl. 10.30 for at gå i gaderne for at kigge og måske shoppe lidt.

Vi har set en tøjbutik dagen før som vil gerne ville tjekke ud igen. Vi kom ud med 3 stykker tøj og en lille pung til de mange sedler. Vi måtte slippe kr. 250 og vi gik glade videre ud i de levende gader.

Selfistangen blev flittigt brugt, ikke til selfie, men til at tage billeder fra højden. Det skulle vise sig at være et godt køb.

På en af gaderne stod 2 gade musikanter, en spillede tromme og den anden saxofon. Jeg smed penge i deres krukke og det var ok med dem jeg optog et lydklip. Det har jeg efterfølgende på i velkomsten til Thilanka Hotel.

Cityboys played alive – recorded by Flemming

Vi kom lidt rundt i de gader vi ikke havde besøgt og sluttede med en let frokost, da vi havde en aftale med Tissa om at blive samlet op klokken 13.00 ved Queens hotel lige midt i byen.



Kandy by night

Sri Lanka 2024 Posted on 02 jan, 2025 16:30:00

Eftermiddagen var godt i gang, en enkelt dukkert i poolen med udsigt over søen og lidt af Kandy centrum. Der var tid til en kop kaffe inden vi gik ned af bakken mod byen. Vi fik mange tilbud om at køre med TUK-TUK. Gu ved hvor mange der er i Kandy, de er alle steder. Kandy er endnu en UNESCO-verdensarvsby.

På vores vej til byen ligger templet og vi gik gennem sikkerhedskontrollen og var inden for hegnet. Her kunne vi gå rundt og se på templet udefra. Vi var ikke klædt til at komme ind og vi mente også vi havde set Budda i Dambulla.

Læs mere om templet..

Det buddhistiske tempel i Kandy kendt som Sri Dalada Maligawa eller Tandens Tempel, og er et af de mest hellige steder for buddhister. I Templet er en relikvie, som siges at være Buddhas tand, og det gør det til et vigtigt pilgrimsmål. Det ligger i hjertet af Kandy, og er omgivet af en smuk sø og byder på en fascinerende blanding af religiøse ritualer, kunst og arkitektur. Daglige ceremonier og årlige festivaler som Esala Perahera tiltrækker både troende og turister fra hele verden. Man kan kun se tanden hvert 4. år så man skal være heldig.

Inde på templet område var der forholdsvis roligt, men da vi kom ud og begav os ud i gaderne fik vi flashback til Indien. Alverdens som butikker, eller skal man måske bare kalde det nicher, hvor man kan finde alt hvad man måtte have brug for. Der var en form for kategorisering i gaderne. En gade havde butikker med grej for håndværkerne, en anden fødevarer og så var der ellers masser med tøj, sko, elektronik og reservedel til biler – brugte selvsagt. Det var ikke området for restauranter.

Efter jeg tabte min selfistang på Dolphin beach har jeg været på jagt efter en ny. Kandy skulle vise sig at være stedet. I en lille mobiltilbehørsshop var der held. På øverste hylde, godt gemt og der var kun den model, så “take it or leave it”. Den var en smule større end den tidligere og måske lidt anderledes, men hvis prisen var i bund kunne den bruges. Vi nåede til det – hvad koster den? Manden gav mig et chok LKR 1.750 hvilket svarer til DKR 43,20. Jeg holdt masken og sagde “Det går nok”.

Vi gik videre gennem nogle meget små stræder, som nok mest var grosister for de handlende. Selvom butikkerne var små blev alt solgt i partier, og priserne var ekstrem små. Der blev også solgt fødevarer og blandingen af krydderier, kød, fisk og andet fik lugten i gaderne til at veksle fra kvalm til skarp.

Vi nående til det de kalder hovedgaden og byen ændrede lidt karakter. Finere og større butikker, banker, supermarkeder og restauranter. Kragerne holdt til i træerne og lave en forfærdelig larm sammen med trafikkens dytten blev man en smule træt i ørerne.

Mørket var faldet på og sulten meldte sig og Sky Lounge på 5. sal fristede. God udsigt og indendørs var der ro fra larmen. Herfra slutter beskrivelsen af denne restaurant, for maden var der ikke noget at skrive om.

Klokken var 20.00 og byen var stadig i fuld gang da vi traskede forbi søen, templet og op af bakken til Thilanka Hotel.

Dambulla – tandens tempel by night

Se flere billeder…


Thilanka Hotel

Sri Lanka 2024 Posted on 02 jan, 2025 15:30:00
Læs om hotellet…

Thilanka Hotel er et godt hotel, der ligger lidt oppe på en bakke med smuk udsigt over Kandy by og den flotte sø. Det er fint rummeligt værelse, der med aircondition og en skøn balkon, hvor man har en fin udsigt.

Man kan se aber i trækronerne omkring hotellet, så det er en god idé at holde altandøren lukket, så de ikke lige smutter ind på værelset.

Her er rent og pænt, og om morgenen serveres der morgenmad i restauranten hvor der er en rigtig god udsigt.

Hotellets infinitypool ligger med en fed udsigt ud over søen og byen som kunne ligger cirka 15 minutters gang fra hotellet.



Sigiriya til Kandy

Sri Lanka 2024 Posted on 02 jan, 2025 15:15:00

Turen til Kandy blev lidt mere end transport, der var mange oplevelser under vejs, og flere af dem impulsive forslag fra Tissa.

Klik på kortet og se de forskellige steder.



Ranweli spice garden

Sri Lanka 2024 Posted on 02 jan, 2025 12:20:00

Vi foreslog at vi kunne se en spice garden og samtidig få frokost. Hans firma anbefalede et sted på vejen. Der var gratis entre på deres regning. Vi tænkte det kunne være en god ide, og forestillingen om hvad det var begyndte. Ville det være kokkens baggård med 5 slags krydderurter i krukker og så var det det?

Vi nåede frem til Ranweli hvor der var mange minibusser og folk der stimlede over vejen. I løbet af et øjeblik havde Tissa fået parret os med en af guiderne. Vi kom også over vejen og så startede en spændende tur gennem er lille have med mange af de planter, urter, frugter, træer og krydderier.

Vores guide havde studeret i Tyskland i 5 år og kendte rigtig mange danske ord for de forskellige ting. Selvom det var en lille have med stisystem og der var andre mennesker, virkede det ikke presset. Han viste vanilje, kanel, aloe vera, chokolade, peber, nelliker, ingefær og mange andre ting. Vi fik demonstreret hvad de forskellige ting kunne bruges til. Først var det en olie som var godt mod hovedpine, som han masserede på vores pande, tinding og næseryg. Så kom turen til aloe vera som var blevet til en creme der var godt for huden. Smagsprøve på en helsete af urter og krydderier der smagt ret godt.

Vi var ved at være igennem haven, som kun blev brugt til showroom, det egentlige gartneri lå længere bagude. Vi var nået dertil hvor alle artiklerne kunne demonstreres og vi fik udleveret en liste så vi kunne krydse af hvad vi kunne tænke os at købe. Der var ingen tvang, men vi var alligevel fristet af mange ting. Guiden gik med os i butikken og vi fik handlet cremer, te og krydderurter. Det var vist en god forretning for dem.

Vi tog afsked med guiden og takkede for den fine gennemgang. Han havde gjort det fantastisk og vi kan kun anbefale et besøg og få den indsigt.

Vi krydsede vejen igen og kunne indtage vores mad.



Nalanda Gedige

Sri Lanka 2024 Posted on 02 jan, 2025 11:46:00

Et lille gemt spot blev vores næste stop. Vi drejede af ved hovedvejen og af en lille vej kun 1,5 kilometer kom vi til Nalanga Gedige, som er et tempel og menes at være beliggende i Sri Lankas geografiske midtpunkt.

Læs mere om Nalanda Gedige…

Nalanda Gedige er en gammel stenbygning beliggende i Sri Lanka, nær Matale. Den anses for at være et unikt eksempel på arkitektonisk blanding mellem hinduistiske og buddhistiske traditioner. Bygningen, der menes at stamme fra perioden mellem det 8. og 10. århundrede, er kendt for sin stil, der minder om sydindisk dravidisk arkitektur, men med buddhistiske elementer.

Nalanda Gedige blev oprindeligt bygget som et tempel og ligger nu tæt på en kunstig sø, efter det blev flyttet fra sin oprindelige placering for at undgå oversvømmelse. Dens smukt udskårne stenrelieffer og unikke design gør det til en fascinerende destination for historie- og kulturinteresserede besøgende.



Frugtbod med kokosdrik

Sri Lanka 2024 Posted on 02 jan, 2025 11:15:00

Vi var på landevejen igen, men havde ikke kørt ret langt før Tissa spottede en fin frugtbod. Nye ting skulle prøves. Vi stoppede ind og smagt først Rambutan frugten. Den er rødlig og har en ydre skal der kunne minde om velcro. Inden i er der hvidt frugtkød som er ret fast og inderst er der en sten. Derefter åbnede kvinden en frisk kokosnød så vi kunne drikke saften. Efter der ikke vare mere saft flækkede hun den helt og skrabede det frisk saft ud som havde en konsistens som gele. Det smagte ret fint. Tissa provianterede lidt flere frugter vi kunne få med på turen.

Rambutan frugten med sin røde farve og velcro arme. Der er en kerne bag det hvide frugtkød. Fin smag.


« ForrigeNæste »